Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
28 Forbrænding. Forsøg. Et lille Stykke Zink kommes i en Digel og bringes til Smelt- ning og Glødning i en Ovn. Zinken vil begynde at fordampe, og Dampene antændes og brænde med et blændende hvidt Lys til et hvidt Legeme, der flyver omkring. Efter nogen Tids Forlob er Zinken forsvunden som Metal, og der er i Diglen et gult Pulver, som ved Afkjøling bliver hvidt. Det hvide Pulver kaldes Zinkilte og bruges som Malerfarve. Udelukkes Luften, kan Zinken fordampe og fortættes til Metal. Dette skér i det store, men er vanskeligt at foretage i det små. Forsøg. Der gives to hvide biode Metaller ved Navn Kalium og Natrium. De antændes meget let, endog ved den Varme, der fremkommer ved at trykke dem hårdt i en Morter. Forbrændingen standser imidlertid meget snart, dersom det er et større Stykke. Der danner sig nemlig på Overfladen en Ltforbindelse, der forhindrer Iltens Adgang. Blottes Metallet, vil Forbrændingen kunne indtræde påny. 36. Da så mange Legemer brænde i den atmosfæriske Lufts Ilt, var det at formode, at Forbrændingen i ren Ilt vil foregå med langt større Livlighed end i Luften. Dette bekræftes også af Erfaringen. Forsøg. Indbringer man en glødende Spån i det Prøveglas, som efter Vandets Adskillelse indeholdt Ilt, vil den straks bryde ud i livlig Brand og brænde med Flamme. Til forskj ellige Forsøg, hvortil der bruges større Mængder af Ilt og Brint , end man kan forskaffe sig ved den elektriske Strøm, fremstilles disse Luftarter på andre Måder, som senere skulle omtales, og ved hvilke man let kan skaffe sig et Gaso- meter fuldt. Man fylder nogle Flasker af mindst V2 Liters Størrelse med Ilt og holder dem til Brug stående omvendt i det pnevmatiske Apparat. Forsøg. En halv Snes tynde Ståltråds Klaverstrænge snos sammen til én Tråd, der er noget kortere end Flaskens Höjde. I den ene Ende af Traden fastgjøres et lille Stykke Fyrsvanip; den anden Ende sættes fast i en Prop, der løselig passer i Flaskens Munding. Antændes nu Svampen, og Tråden bringes ned i en Flaske med Ilt, vil den snart antændes og brænde med overordentlig Livlighed, idet der kastes Funker til Siderne. Der må til dette Forsøg være noget Vand på Bunden af Flasken for at forhindre en Sprængning ved det nedfaldende brændende Jern. Trods denne Forsigtigheds- regel kan Flasken dog springe; thi man sér ofte Kugler af det dannede Jern ilte i nogen Tid holde sig glødende under Vandets Overflade. Flasken bedækkes indvendig- med et tyndt Lag af rustbrunt Jernilte, hvilket viser, at lidt Jern endog er fordampet ved den frembragte Varme og forbrændt i dampformig Tilstand. De små Kugler af Jernilte, som findes under Vandet, ere skøre og langt hardere end Jernet. Forseg. En Strimmel af tyndt Jernblik dannes til en lille Skål i den ene Ende, og i den anden fastgjøres en Prop. Et ganske lille Stykke Fosfor lægges på Skålen, antændes med en varm Metaltråd og bringes hurtig ned i