Jernbeton Som Skibsbygningsmateriale

Jernbeton som Skibsbygningsmateriale --— kun udsat for en rolig Belastning, men Forsøg over skiftende Paavirkningers Ind- flydelse er ikke udført under tilfredsstil- lende Former. Det synes dog alt i alt at fremgaa af det foreliggende, at Frygten for, at Rustproblemet skal frembyde uover- vindelige Vanskeligheder, ikke har nogen Grund i Virkeligheden. Alt tyder paa, at Spørgsmaalet vil løses af sig selv tillige med en hel Række andre ved at anvende en tilstrækkelig tæt Beton og ved at paase, at Arbejdet udføres omhyggeligt. Selve Spørgsmaalet om Revnedannelser skal vi vende tilbage til i det følgende. — I en Skrivelse af 16. Juli d. A., som Direktør Bruhn for „Norske Veritas“ har sendt Formanden i dette Selskab, angaaende Spørgsmaalet om Klassifikationen af Jern- betonskibe (Norges Handels- og Sjøfarts Tidende 27. August) siges det, at Be- tonen i sig selv er et skørt Materiale uden større Styrke, og først ved Indlæg- ning af en Staalarmering bliver det skik- ket til Skibsbygningsmateriale. Indlægning af Staalstænger — runde eller af anden Form — giver det saa megen Elasticitet, at det antager Staalets Karakter i nogen Grad. Imidlertid maa det bemærkes, at „selve Betonens Styrke mod Trækpaavirk- ninger er meget lille. Disse Spændinger maa derfor i det væsentlige bæres af det indlagte Staal. Det lader sig imidlertid ikke helt forhindre, at selve Betonen ud- sættes for disse Paavirkninger, og der op- staar da let fine Sprækker i Betonen, som i flere Henseender maaske kan have en uheldig Indflydelse paa Betonen og Armeringens Styrke. Saadanne Sprækker opstaar ogsaa ved Størkningen af Beton i Forbindelse med indlagt Armering, og de anses ofte i Bygninger paa Land for at være uden større Betydning. Det er imid- lertid ikke givet, at Forholdet med disse Sprækker ikke kan blive et andet, naar der er Tale om Skibe, der er udsat for vekslende Paavirkninger og fra Saltvandets Indtrængen. Den omtalte Sprækkedannelse kan maaske ogsaa komme til at faa ad- skillig Indflydelse paa Varigheden af ar- meret Beton, idet Saltvand og anden Fug- tighed muligvis kan trænge ind gennem disse Sprækker og angribe Staalet . . . Det vil i denne Forbindelse ogsaa være af Interesse at se, hvilken Virkning f. Eks. Spildolie i Maskinrummet vil have paa Betonen, særlig da Olie i Almindelighed har en mindre heldig Indvirkning paa Styrken af Beton. “ Med Saltvandets Angreb har vi beskæf- tiget os i det foregaaende, og med Hen- syn til Oliens Indflydelse saa vi, at det kun var paa frisk Beton, en skadelig Virkning kunde spores, medens hcerdnet Beton aldeles ikke angribes. Bemærk- ningerne om Jernbetonens Styrkeforhold trænger imidlertid til en nærmere Ud- dybning. Beton er ganske vist et Materiale, der ikke i større Grad taaler Trækspændinger; medens den Belastning, der fremkalder Brud af almindelig Martinstaal, der bruges i Jernbetonkonstruktioner, ligger omkring 4000 kg pr. cm2, er Brudstyrken for Beton (Træk) efter 28 Dages Hærdning kun mellem 10 og 20 kg pr. cm2, men paa den anden Side ser man ved Bereg- ningen af Jernbetonkonstruktioner altid bort fra Betonens Trækstyrke og lægger saa meget Jern i, at det alene er i Stand til at optage hele Paavirkningen. Det af- gørende i denne Henseende er derfor ikke saa meget Styrken som de Forlæn- gelser, Betonen kan taale, før den revner. Uarmeret Beton taaler ikke større Forlæn- gelser end 0,i—0,2 mm. pr. m. af Længden, før Bruddet indtræder. Hvis Indlægning af Jern iøvrigt ikke medfører nogen For- andring heri, vil Jernet paa Grund af Sammenhængen mellem Beton og Jern = 88 ~-----------