Jernbeton Som Skibsbygningsmateriale

Jernbeton som Skibsbygningsmateriale (denne Sammenhæng, Adhæsionen, er af samme Størrelse som Betons Modstand mod Forskydning, saa at det kræver samme Kraft at lokke en Blanket ud af en Beton- plade som at trække et indstøbt Jern af samme Dimensioner ud af Pladen) faa samme Forlængelse. En Strækning af Jer- net paa 0,2 mm. pr. m. bevirker en Spænding paa 420 kg pr. cm2. Da man i Praksis byder Jernet Spændinger op til 1200 kg pr. cm2, skulde Betonen for- længst være revnet. Naar dette alligevel ikke sker, beror det paa, at Armeringen medfører en bedre Fordeling af Forlæn- gelserne langs hele Længden af den paa- virkede Konstruktionsdel. Det vakte i sin Tid megen Opsigt i tekniske Kredse, da Cousidére i „ Genie Civil“ (1899) offent- liggjorde en Række Forsøgsresultater, hvor- af det skulde fremgaa, at armeret Beton taalte 10—20 Gange større Forlængelser end uarmeret uden at revne. Dette viste sig dog at bero paa en Fejltagelse, men ved nogle Forsøg i 1905 lykkedes det dog Cousidére at paavise Forlængelser paa indtil 1,07 mm. pr. m. i Bjælker, der havde været opbevaret i vaadt Sand, uden at der viste sig Antydning af Revner. Andre Forsøg har senere bekræftet dette Resultat, der maa siges at være overmaade inter- essant, idet det viser, at man ved en hensigtsmæssig Fordeling af Armeringen over Tværsnittet og paa Grund af, at Be- tonen i en Skibsbund aldrig udtørres, kan vente Revnedannelsen indskrænket til et Minimum. Der er dog ogsaa andre Forhold end rent mekaniske Paavirkninger, der bevirker Revnedannelser i Beton. Beton svinder under Hærdningen, hvilket kan give An- ledning til Svindrevner. De fede Blan- dinger, der anvendes i Skibsbygningen, er særlig udsatte for denne Art Beska- digelser, der kan forebygges ved en hen- sigtsmæssig Placering af Jernet og navn- lig ved at holde den færdigstøbte Beton godt fugtig under Hærdningen. Beton, der hærdner helt neddykket i Vand, ud- vider sig. — Naar Direktør Bruhn taler om de veks- lende Paavirkningers Inpflydelse, berører han et meget omdebatteret Emne. I et Interview til „Norsk Søfartstidende11 ud- talte Overingeniøren ved den svenske Skibsinspektion Alf Nielsen, der var til Stede under Prøvefarten med det fra Fougners Værft i Moss nylig afleverede Motorfartøj „Namsensfjord“, at „det store Spørgsmaal er, om den armerede Beton har tilstrækkelig Elasticitet til at taale Fristning i Søen og fremfor alt, hvor- ledes Betonmassen kan modstaa Stød og Slag ved Kollisioner, Grundstødninger o. s. v.“ Det er en kendt Sag, at de Heste Bane- forvaltninger i Evropa til at begynde med indtog en meget forsigtig Holdning over- for Spørgsmaalet om Jernbetonens Anven- delse til Jernbanebroer og opstillede urime- ligt strænge Bestemmelser, saa at der i Forhold til Vejbroer indtil for faa Aar siden kun byggedes faa Jernbanebroer. Man var svarende til Forholdet nu med Skibsbygningskonstruktioner bange for de hurtigt skiftende Paavirkninger fra Tog- færdslen, og især nærede man en ganske ubegrundet Frygt for, at Armeringen skulde rystes løs inde i Betonen ved de vold- somme Vibrationer. Udviklingen har gan- ske afvæbnet denne Frygt, idet man i denne Henseende ikke har en eneste daar- lig Erfaring at pege paa. Stivheden og Monoliteten af Jernbetonkonstruktionen be- virker, at Svingningerne skal sætte større Masser i Bevægelse, og at „Deformations- arbejdet “, som det teknisk hedder, op- tages og fordeles over flere Led end i rene Jernkonstruktioner. Det maa dog indrømmes, at de Paa- virkninger, et Skibsskrog faar, er langt 89