Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1930
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 23
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Naar S er konstant, er f altsaa fremdeles (tilnærmelsesvis) — c-P, og føl«
gelig ligesom ovenfor fdP = Pdf. Man faar da:
A^^Pf+SÆ, dAi = i-2Pdf + S-ddl=R ddl,
saaledes at Rkrit. forøges med S, naar P og f maales, medens S virker.
Med Udgangspunkt i ovenstaaende Betragtninger foretoges en Del Maa«
linger paa Masnedsundbroens Tryk«Diagonaler for at komme til Klarhed
over Nedbøjningsliniens Form for en Belastning vinkelret paa Længde*
retningen og derved over Understøtningernes Virkemaade. Maalingerne
udførtes for de tre i Fig. 12 stærkt optrukne Diagonaler. Kraften (P)
frembragtes ved at anbringe en vandret
Forbindelse tværs over Brobanen mel«
lem to til hinanden svarende Punkter
af ensliggende Diagonaler i de to
Hoveddragere; i Forbindelsen var ind«
skudt en Skruemuffe, hvorved Punk«
terne kunde spændes sammen, samt
et Fjederdynamometer til Maaling af
Kraften. Udbøjningerne maaltes ved
S/oppan^Nedbøjningsmaalere (Aflæs«
ning TO mm)> fastgjorte til udvendig
paa
laa
paa
Hoveddrageren anbragte lodrette Træbjælker,
fast an mod Hoveddragerens Flangekanter, og
langs ad Drageren.
der under Maalingen
som let kunde flyttes
Oprindelig var man mest tilbøjelig til ikke at
tillægge Stivheden af
Diagonalernes Nitning til Staapladerne altfor stor Betydning, altsaa at regne
Diagonalerne som tilnærmelselsesvis simpelt understøttede ved Enderne og
derfor ogsaa excentrisk paavirkede. Heraf maatte man slutte, at den øver«
ste og nederste Halvdel af Diagonalen ved en eventuel Udknækning
maatte bøje sig ud til samme Side, saaledes at Tangenten i Krydsnings«
punktet med Vertikalen var nogenlunde fastholdt. For at nærme sig saa
meget som muligt til denne formodede Udbøjningslinie valgte man ved
Maalingerne at anvende en om Diagonalens Midtpunkt symmetrisk Be«
lastning, nemlig to lige store Kræfter P enten i Punkterne a og at eller
ib og bi (Fig. 12, nederst). Ved den sidste Paavirkningsmaade, som har
størst Betydning, og hvortil vi derfor her skal indskrænke os, maaltes
Udbøjningerne i de tre Punkter a, b og bi; de fundne Værdier er op«
førte i Tabellen nedenfor.
Tryk«Diagonalens Ender (ved Flangerne) betegnes ved A og B (se
Fig. 13), Midtpunktet (paa Vertikalen) ved C og Krydsningerne med