Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik

10 Naar S er konstant, er f altsaa fremdeles (tilnærmelsesvis) — c-P, og føl« gelig ligesom ovenfor fdP = Pdf. Man faar da: A^^Pf+SÆ, dAi = i-2Pdf + S-ddl=R ddl, saaledes at Rkrit. forøges med S, naar P og f maales, medens S virker. Med Udgangspunkt i ovenstaaende Betragtninger foretoges en Del Maa« linger paa Masnedsundbroens Tryk«Diagonaler for at komme til Klarhed over Nedbøjningsliniens Form for en Belastning vinkelret paa Længde* retningen og derved over Understøtningernes Virkemaade. Maalingerne udførtes for de tre i Fig. 12 stærkt optrukne Diagonaler. Kraften (P) frembragtes ved at anbringe en vandret Forbindelse tværs over Brobanen mel« lem to til hinanden svarende Punkter af ensliggende Diagonaler i de to Hoveddragere; i Forbindelsen var ind« skudt en Skruemuffe, hvorved Punk« terne kunde spændes sammen, samt et Fjederdynamometer til Maaling af Kraften. Udbøjningerne maaltes ved S/oppan^Nedbøjningsmaalere (Aflæs« ning TO mm)> fastgjorte til udvendig paa laa paa Hoveddrageren anbragte lodrette Træbjælker, fast an mod Hoveddragerens Flangekanter, og langs ad Drageren. der under Maalingen som let kunde flyttes Oprindelig var man mest tilbøjelig til ikke at tillægge Stivheden af Diagonalernes Nitning til Staapladerne altfor stor Betydning, altsaa at regne Diagonalerne som tilnærmelselsesvis simpelt understøttede ved Enderne og derfor ogsaa excentrisk paavirkede. Heraf maatte man slutte, at den øver« ste og nederste Halvdel af Diagonalen ved en eventuel Udknækning maatte bøje sig ud til samme Side, saaledes at Tangenten i Krydsnings« punktet med Vertikalen var nogenlunde fastholdt. For at nærme sig saa meget som muligt til denne formodede Udbøjningslinie valgte man ved Maalingerne at anvende en om Diagonalens Midtpunkt symmetrisk Be« lastning, nemlig to lige store Kræfter P enten i Punkterne a og at eller ib og bi (Fig. 12, nederst). Ved den sidste Paavirkningsmaade, som har størst Betydning, og hvortil vi derfor her skal indskrænke os, maaltes Udbøjningerne i de tre Punkter a, b og bi; de fundne Værdier er op« førte i Tabellen nedenfor. Tryk«Diagonalens Ender (ved Flangerne) betegnes ved A og B (se Fig. 13), Midtpunktet (paa Vertikalen) ved C og Krydsningerne med