Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik

5 ovenfor omtalte Forudsætninger om Kontinuitet eller Afbrydelse i Punk? terne 1 og 7. c. Angaaende Nedbøjnings* og Svingningsmaalingerne (for Bromidten) bemærkes kun, at Nedbøjningen for den under a) anvendte Belastning maaltes til 8,5 mm og beregnedes (uden Hensyn til Knudepunktstivheden) til 9,8mm, og at et af de optagne Svingningsdiagrammer ses i Fig. 5. Største »statiske« Nedbøjning under Togets Passage med forskellige Ha? isteHJul ~træder ind ^Hjul ved/hdten. træderua ^iditeK/ul træder ud Ordinater 5:/. fintalSwngninger- Sekunc/ør'O Kørsels- 42 ^^ retning ^/^é^/se^ Fig. 5. stigheder var ca. 8,4mm; de maalte Svingninger beløb sig til 0,7 à l,2mm og var større ved 33 km/Time Hastighed end ved 42 km/Time, hvilket hidrører fra, at Forholdet mellem Lokomotiv?Drivhjulenes Antal Omdrej? ninger pr. Sek. og den belastede Bros øjeblikkelige Svingningstal nær? mede sig mere til et simpelt Tal i første end i sidste Tilfælde. Den ube? lastede Bro’s Svingningstal kan ses i Fig. 5 tilhøjre (efter at Toget helt har forladt Brofaget) og er ca. 7 pr. Sek.; dette stemmer meget godt med Bresse's Formel 1): T=—P I, V g-EIm hvor I er Broens Længde, ge Egenvægten pr. Drager, Im Dragerens Mid? del?Inertimoment, g Tyngdens Acceleration. Med 1= 36m, ge = l,5‘/m, Im = 0,2744 m4, E = 2,15-107 t/m= findes heraf r = 0,133 Sek. = 7,5 Sving? ninger pr. Sek. II. Maahnger paa Masnedsundbroen. Efter Anmodning af de Danske Statsbaner er der to Gange udført Maalinger paa Masnedsundbroen. Første Gang (d. 25/10 1928) havde Maa? lingerne nærmest en orienterende Karakter, og der undersøgtes: >) Se en Art. a£ Hawranek i »Der Eisenbau« 1914, S. 230.