ForsideBøgerGrundtrækkende I Murstens-Forbindelser

Grundtrækkende I Murstens-Forbindelser

Murerarbejder Mursten Murværk

Forfatter: G. v. Huth

År: 1885

Forlag: I Commission Hos Rudolph Klein

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 693 Hut

Udarbejdet Og Udgivet med Understøttelse Fra Det Tekniske Selskabs Skole

32 Tavler Med Beskrivelser

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
den Form, som fremkommer ved, at man tænker sig en lige Mur bøjet efter en lodret Linie, der i Murens Forside er ført igjennem Stødfugerne i Løberskifterne. Hvorvidt man i saadanne Hjørner vil lægge den ene eller anden af de her angivne Frem- gangsmaader til Grund for Forbindelsen, beror paa et Skjøn. Hjørner dannede efter en Vinkel paa 120 Grader ville dog være den mest passende Grænse mellem disse, saaledes at Hjørner dan- nede efter større Vinkler udføres i Overensstem- melse med Forbindelserne e—h. Tavle 22. Mure, der krydse eller støde til hinanden under spidse eller stumpe Vinkler. Ved Sammenligning af de fra a—h viste Forbindelser med dem paa Tavle 8 og 9, vil man se, at der i flere Henseender er en Overens- stemmelse til Stede mellem disse. Forbindelsen i de fra a—h givne og lignende Eksempler fremstilles bedst, naar man i det sam- mensatte Skifte som Udgangspunkt vælger en af Vinkelspidserne, om muligt helst i en af de stumpe Vinkler, da man saa vil faa de bedste Resultater. I nævnte Vinkel maa det ene Skifte vise Bindere, det andet Løbere, og Løberskiftets Yderkant maa træffe midt paa en Binder i det andet Skifte. Den Del af Løberskiftets Brede, hvori Stenene ligge som Bindere, føres helt igjennem, som vist Fig. b—d, eller ind i Binder- skiftet, som vist fra f—h; dog maa iagttages, at den nærmest Vinklens Toppunkt liggende Løber faar Halvstens Længde udvendig, naar den valgte Vinkel, som ved c, er spids, og Helstens Længde, naar den er stump. Fig. i—m vise nogle Eksempler paa Skifter i flere sammenstødende Mure. Forbindelsen i disse og lignende kan udledes af tidligere nævnte Regler, dog maa som Udgangspunkt vælges, en af de Vinkler, der mest komme til Syne, hvis ikke andre Hensyn maatte gjøre sig gjældende; dette vil som oftest være de rette eller stumpe Vinkler. De Sten, der først henlægges ifølge oven- nævnte Regler, ere paa Tavlen skraverede. Tavle 23. Afbrudte og afrundede Hjørner for Mure, der forlængede Forbindelsen i de afbrudte Hjørner frem- gaar af de for stumpvinklede Hjørner fremsatte Regler, idet den ved Afbrydning fremkomne tredie Mur, sammen med de to andre, danner to saadanne Hjørner. ville danne spidse eller stumpe Vinkler. Med Hensyn til Forbindelsen i de afrun- dede Hjørner vil den Lighed, der paa flere Punkter er til Stede mellem disse og de oven- for viste, være tilstrækkeligt vejledende. Tavle Ottekantede og Af de her angivne Eksempler ses, at An- vendelsen af den almindelige Mursten til Frem- stilling af Forbindelsen i disse vil gjøre Tilhugning af et forholdsvis stort Antal af de anvendte Sten nødvendig. Da denne Tilhugning, der maa ud- 24 runde Piller. føres meget omhyggeligt, ikke alene kræver megen Tid, men ogsaa medfører et betydeligt Spild af Materiale, ville særligt formede Sten stedse være at foretrække, især dog, naar Pillens Tværmaal er mindre end 5 Stenlængder. Tavle 25 og 26. Skorstensrør. Som det væsentligste, der er at iagttage | Hjørnestenene saa vidt muligt maa være hele ved Forbindelsen i disse, kan nævnes, at | Sten. III. Strømforbindelsen. Tavle Denne Forbindelse egner sig paa Grund| af sin Styrke særligt til Fundamenter og tykke Mure. Murens Ydre viser sig enten som Kors- eller Blokforbindelse. I dens Indre finder en regelmæssig Vekslen Sted, enten, som vist ved 27. A, mellem to almindelige Skifter og to Skifter, hvori Stødfugerne i det Indre danne Vinkler paa 45 ° med Murens Yderflader, de saakaldte Strømskifter, eller der veksles med almindeligt Binderskifte og et Strømskifte som ved B.