Grundtrækkende I Murstens-Forbindelser

IV. Den gothiske Forbindelse. V. Munkeforbindelsen. Sidstnævnte to Forbindelser bestaa hver for sig af en forreste og bageste Halvstens Skal, hvorimellem der anbringes en Kjærne af andet Materiale, sædvanlig Beton. De adskille sig i kun fra hinanden derved, at i den gothiske For- bindelse en Løber og en Binder skiftevis følge efter hinanden, hvorimod der i Munkeforbindelsen skiftes med to Løbere og en Binder. VI. Forbindelsen i hule Mure. Tavle 28, Disse Mure bestaa af en forreste og en bageste Skal med Halvstens Mellemrum, der ikke udfyldes. Den ydre Skal forbindes med den indre ved, at man paa større eller mindre Afstande anbringer Halvstens Tværmure. Tværmurene, de saakaldte »Tunger«, fremkomme ved, at man i hvert Skifte anbringer Bindere, hvis ene Halv- part indmures i den ene Murskal, og hvis anden Halvpart omfattes af Bindere, der i fore- gaaende og paafølgende Skifte udgaa fra den anden Murskal. Saafremt’ Afstanden mellem Tungerne er delelig med halv Stenlængde, som vist Tavle 28 a—c, ville Binderne i hvert Skifte stadig udgaa fra samme Skal; er Afstanden derimod kun delelig med kvart Stenlængde, som 29 og 30. vist fra d—f, ville Binderne skiftevis udgaa fra den forreste og bageste Skal. Faa Tavle 29 findes Mure, hvis forreste og bageste Skal kun har Halvstens Tykkelse, og saadanne, livis forreste Skal er tykkere. Hvad Forbindelsen i Hjørnerne angaar, kan denne enten udføres med Hulheder, som vist paa Tavle 28 og 29, eller med fuldt udmurede Hjørner, som vist paa Tavle 30. Nederst paa sidstnævnte Tavle er vist en Forbindelse, hvori Tungernes indbyrdes Afstand er lig 21/0 Stenlængde. For at opnaa et regel- mæssigt Ydre, bliver det her nødvendigt at an- vende et stort Antal halve Sten. Forbindelsen, egner sig derfor særligt paa Steder, hvor saadanne haves i rigelig Mængde. lavle 31 og 32. Buer og Stik. Naar der i en Mur skal være Port- Dør- eller Vindus-Aabninger, er det nødvendigt, for at op- tage og fordele Trykket fra den Del af Mur- værket, der kommer over Aabningen, at benytte enten Buer eller Stik. Disse kunne tænkes op- staaede derved, at en Pille af passende Dimen- sioner, enten i retliniet Tilstand eller bøjet Form, anbringes tværs over vedkommende Aabning. Gives der Legemet, der saaledes opstaar, en retliniet Form, kaldes det et Stik; saafremt For- men svarer til en Del af Halvcirklen, kaldes det en Stikbue. Foruden disse ses paa Tavle 31 Fig. f og paa Tavle 32 Fig. a saakaldte Aflastningsbuer, der tjene til at bortlede Trykket af det over- liggende Murværk fra det underliggende Stik. Endvidere ses Rundbuen Tavle 31 Fig. a, b. og c. Ovalbuen Tavle 32 Fig. b og Spids- buen Fig. c, d og e. Forbindelsen i Stili og Buer er den samme som i Piller af tilsvarende Dimensioner; man undgaar dog sædvanligt Forbindelser, hvori Kvartstenen forekommer. Lejet for Buens eller Stikkets Endeflader kal- des Tryklejet; dette saavel som dets Lejefuger; gives for Buens Vedkommende Retning mod Buens Centrum, for Stikket derimod efter et Punkt, som pas- sende kan vælges i en Afstand fra Stikkets Under- side, der svarer til det dobbelte af AabningensBrede. Stikkets Højde retter sig efter den Længde, de nærmest Tryklejet liggende Løbersten kunne faa ved at tildannes af hele Sten. Skifteantallet i Buer og Stik bør saavidt muligt være ulige, da man ellers vil være nødt til at begynde med Bindere ved det ene og Løbere ved det andet Trykleje, hvilket ser mindre godt ud. Paa Tavle 32 Fig. c, d og e ses tre for- skjellige Slutningsmaader for Spidsbuer. Fig. c viser den, der er lettest at udføre og derfor almindeligst anvendes. I Spidsbuen Fig. d bestaar Sluttet af et Antal Skifter, hvis Lejefuger have Retning efter et vilkaarligt valgt Punkt I i Aabningens Midt- linie. Da Slutstenen og de nærmest denne liggende Sten ikke vilde kunne tildannes af den almindelige Mursten, saafremt man kun benyttede Centrene 2 'og 3 til Spidsbuen, fordi Stenen vil vise sig for kort, er her til de øverste Buestykker i Sluttet valgt Centrene 4 og 5, hvis Beliggenhed er bestemt af den Størrelse, " Slutstenen kan faa ved at tildannes af en hel Sten. I Spidsbuen Fig. e er Sluttet tænkt til- dannet af Natursten.