Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.
Forfatter: A.E.M. Schleisner
År: 1887
Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 664.316 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000267
En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.
Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
længere end sædvanligt Smør og antager heller ikke
dettes harske fra Smørsyre stammende Lugt. Boudet
fremhæver, at man i de meget varme Aarstider, hvor det
næppe er muligt at holde det naturlige Smør i usmeltet
Tilstand, ved at fremstille et paa Stearin mere eller
mindre rigt Oleomargarin, efter Behov kan give dette en
mer eller mindre fast Konsistens. Mége-Mouriés har
desuden iagttaget, at hans Kunstsmør ved Vaskning med
Vand af 5 å 6° C. holder mindre tilbage heraf end
Natursmørret, en Omstændighed, som, hvis den viser sig
at være rigtig, synes fordelagtig for Holdbarheden af
hans Produkter.
Som Boudet angiver, blev der den 10de April 1873
forelagt le Conseil d’hygiéne en Prøve Kunstsmør, som
var fremstillet efter ovennævnte Metode den 29de Okto-
ber 1872, og derpaa, efter at være lagret et Aar i Wien,
havde holdt sig mærkværdigt godt.
Boudet beretter endvidere, at han med Hensyn til
Bedømmelsen af Mége-Mouriés Produkters Anvendelse i
Husholdningen og fra et hygiejnisk Standpunkt ikke har
indskrænket sig til sine egne Iagttagelser alene. Meget
mere har han sendt Prøver af Oleomargarin og Kunst-
smør til Boussingault og til Pog giede, ligesom han selv
og flere af hans Venner have prøvet disse Produkter i
deres Husholdninger; ogsaa en Smørproducent i la
Vallée har han sendt Prøver.
Alle Vedkommende vare af den Anskuelse, at Oleo-
margarinet var et udmærket Madfedt, og at Kunstsmør-
ret, om det end ikke havde den fine og aromatiske
Smag som Natursmør fra Normandiet, og naar man saa
bort fra at spise det paa Brød eller at anvende det til
finere Madlavning, dog til andre Øjemed forenede det
sædvanlige Smørs Egenskaber i sig.
Som Résumé kom Boudet til den Anskuelse, at
Mége-Mouriés havde bragt to Produkter af ubestrideligt
Værd i Handelen, hvis Anvendelse fra et hygiejnisk