Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.

I 2 den hurtig opvoxende Konkurrence i Østerrig, Tydskland, Rusland, Frankrig og Amerika. I Aaret 1877 var Fabri- ken i Liesing indrettet paa at levere daglig saa stor en Mængde Kunstsmør, som vilde svare til den daglige Smørproduktion af 30,000 Køer med middel Mælkeydelse, og den kunde da næppe tilfredsstille Efterspørgslen. Med Hensyn til den i Liesing anvendte Gang og Maade i Fabrikationen, saa er den i det Væsenlige den samme som Mége-Mouriés forhen beskrevne Metode, hvilket fremgaar ved Sammenligning mellem Boudets citerede Beretning og Dr. Gohrens Angivelser. Som Raamateriale tjener frisk Fedt af Hornkvæg. Fortrinsvis forarbeides Nyrefedt og det i Wien saakaldte Lungefedt. Tilførslen sker fra Wien til Liesing i store med Jalousier forsynede Vogne, i hvilke Fedtet er udbredt paa Tremmer, for saa vidt muligt at undgaa Ophedning. En saadan Vogn kan rumme 30 å 40 Centner Talg. Det færdige Kunstsmør formes i Stykker paa ^2 a 1 Kilograms Vægt, indpakkes i et let Bomuldsstof og forsendes i Kasser paa 50 å 100 Kilograms Vægt. Efter de i Liesing gjorte Erfaringer leverer en Oxe omtrent 166 Pund Raatalg, af hvilken der, foruden Stearinsyre, Oliesyre, Glycerin og Affald, som forarbeides til Gjød- ning, lader sig udvinde omtrent 36 Pund af det som Wiener Sparesmør i Handelen bragte Produkt. Med Hensyn til Kunstsmørfabrikationens Udvikling i andre Lande, navnlig i Amerika, har Henry A. Mott givet interessante Oplysninger i The American Chemist, VII, Nr. 6, S. 233, hvorfra de ere gaaede over i »Indu- strieblätter«, Aarg. 1877, S. 233, 244 og 250. Den 17de Juli 1869 fik Mége-Mouriés et Patent for England, og den 30te December 1873 et amerikansk Patent for de forenede nordamerikanske Fristater, hvilket sidste blev fornyet den 12te Maj 1874. Begge sidstnævnte Patenter gik ved Kjøb over i et amerikansk Selskabs Besiddelse, United States Dairy Company, dette overdrog