Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.

14 søgelse, men allerede ved Smagen er væsentlig forskjellig fra samme og kun holdbar i kort Tid. Det væsenlige Moment i Mége-Mouries Patent er »Udskilning af Olien ved lav Temperatur«; finder dette ikke Sted, saa kan der — som Henry A. Mott bemær- ker, paa Grund af dels egne, dels Dr. Chandlers For- søg — ikke vindes nogen sød til Kunstsmørfabrikation egnet Olie. Efter Mott er den højeste tilladelige Tem- peratur 1250 F. eller 51,67° C.; alle ved højere Tem- peratur udførte Forsøg gav et Produkt, som allerede efter faa Dages Forløb lugtede saa harskt, at enhver Kjøber maatte afskrækkes. Af denne Grund har flere andre Patenter, udtagne af forskjellige Opfindere paa Metoder til at skille Oleinet fra Stearinet, men efter andre Principer end de af Mége-Mouries fulgte, kun en underordnet Værdi, navnlig med Hensyn til Beskaffen- heden af det udvundne Produkt. Herhen hører et Patent, som Francis Kraft tog den 21de Juli 1874 paa Adskillelse af Olein og Stearin; efter dette bevirkes Fedt- stoffernes Adskillelse ved Smeltning med forskjellige Ke- mikalier ved lav Temperatur. Ligedan har William E. Andrew ladet sig patentere en Fremgangsmaade til at udskille Oleomargarin og Stearin af dyriske Fedtstoffer ved varm Luft. John Hobbs fremkom med »en Forbedring i Behandlingen af dyriske Fedtstoffer«, hvilken ikke gik ud paa andet end at blande Smør med Talg, altsaa et Produkt af meget underordnet Værd. W. J. Churchill og J. S. Engelhard smelte Fedtet i et ganske særegent Apparat, men ogsaa ved lav Temperatur, og udpresse dei paa, hvorpaa Oleomargarinet bliver kærnet med Kærne- mælk; Produktet kaldes Smør, men det er grynet og har alle det Paraffske Oleomargarins Egenskaber. Lige- ledes har G. B. van Brunt ladet sig patentere et Præ- parat, som han kalder Oleopalmitin, men som heller ikke kan gjøre Fordring paa nogen Lighed med Smør. Den 11te August 1874 tog W. Andrew et Patent (fornyet