Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.
Forfatter: A.E.M. Schleisner
År: 1887
Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 664.316 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000267
En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.
Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
For at
Lugt, som
give Kunstsmørret den samme ejendommelige
Natursmørret har, blander man førstnævnte
ligheder, der ere nødvendige at vide for enhver Huusfader og
Huusmoder etc.“; heri anbefales S. 163 de gule Blomsterblade
af Engkabeleje, Caltha palustris, til Farvning af Smør. Man
tilbereder en Saft af Bladene, som om Vinteren blandes med
lidt Fløde og kommes i Kærnen. Der anføres, at Planten er
uskadelig, men dette er langt fra Tilfældet, den er tvertimod
meget giftig; for et Par Aar siden forefaldt her i Landet
alvorlige Forgiftningstilfælde hos nogle Børn, som havde spist
et Par af de smukke gule Blomster af den saa almindelig
udbredte Plante; ligeledes finder man i toxikologiske Værker
flere Forgiftningstilfælde opregnede efter Nydelsen af Kabeleje,
ligesom der ogsaa her anføres, at den bruges til Farvning af
Smør, samt at Blomsterknopperne skulle være anvendte som
Surrogat for Kapers. Forf. af ovennævnte »Huusskat« anfører,
at Caltha palustris paa Fransk kaldes Souci, dette er kun for
saa vidt rigtigt, som Franskmændene kalde den Souci d'eau
(eller Populage), hvorimod man i Frankrig ved Souci i Almin-
delighed forstaar Morgenfruen, Calendula officinalis (ogsaa paa
Fransk kaldet Fleur de tons les mois), der dyrkes saa almin-
delig i vore Bønderhaver, og hvis gule Blomster ligeledes ere
bievne anvendte til Smørfarvning. — I Rawerts bekjendte
Varelexikon, som udkom 1831, anføres Orlean som et alminde-
ligt Middel til at forhøje Smørrets Farve. — Fyens Stifts patrio-
tiske Selskab udgav 1839 (Odense, S. Hempel) en »Kort
Anvisning til Mælks og Flødes fordeelagtigste Behandling til
godt Smør, tilegnet Fyens vindskibelige Bonderkoner«, men
heri er der aldeles ikke Tale om nogen Farvning af Smør
Gaar man tilbage til forrige og næstforrige Aarlmndrede finder
man Safran anført som Middel til at bekomme gult Smør hele
A aret igjennem, men samtidig klages over den mindre gode
Smag, som Safranet meddeler Smørret; i voi Tid er der vel
Ingen, som vilde bruge et saa kostbart Middel til Smørfarvning.
Medens de enkelte Producenter tidligere selv maatte kjøbe
Orlean og præparere dette til Smørfarvningen, er der i de
sidste Decennier, saavel her som i Udlandet, opstaaet Fabriker,
som paatage sig denne Ulejlighed og tilvirke saavel flydende
Smør- som Ostefarve ved Opløsning af Orleanfarvestoffet i en
fed Olie. Da man fabrikmæssig kan fremstille Smørfarven
stadig af samme Sammensætning og Farvestyrke, er det fordel-