Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.

Forfatter: A.E.M. Schleisner

År: 1887

Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 664.316 IB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000267

En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.

Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
27 For at Lugt, som give Kunstsmørret den samme ejendommelige Natursmørret har, blander man førstnævnte ligheder, der ere nødvendige at vide for enhver Huusfader og Huusmoder etc.“; heri anbefales S. 163 de gule Blomsterblade af Engkabeleje, Caltha palustris, til Farvning af Smør. Man tilbereder en Saft af Bladene, som om Vinteren blandes med lidt Fløde og kommes i Kærnen. Der anføres, at Planten er uskadelig, men dette er langt fra Tilfældet, den er tvertimod meget giftig; for et Par Aar siden forefaldt her i Landet alvorlige Forgiftningstilfælde hos nogle Børn, som havde spist et Par af de smukke gule Blomster af den saa almindelig udbredte Plante; ligeledes finder man i toxikologiske Værker flere Forgiftningstilfælde opregnede efter Nydelsen af Kabeleje, ligesom der ogsaa her anføres, at den bruges til Farvning af Smør, samt at Blomsterknopperne skulle være anvendte som Surrogat for Kapers. Forf. af ovennævnte »Huusskat« anfører, at Caltha palustris paa Fransk kaldes Souci, dette er kun for saa vidt rigtigt, som Franskmændene kalde den Souci d'eau (eller Populage), hvorimod man i Frankrig ved Souci i Almin- delighed forstaar Morgenfruen, Calendula officinalis (ogsaa paa Fransk kaldet Fleur de tons les mois), der dyrkes saa almin- delig i vore Bønderhaver, og hvis gule Blomster ligeledes ere bievne anvendte til Smørfarvning. — I Rawerts bekjendte Varelexikon, som udkom 1831, anføres Orlean som et alminde- ligt Middel til at forhøje Smørrets Farve. — Fyens Stifts patrio- tiske Selskab udgav 1839 (Odense, S. Hempel) en »Kort Anvisning til Mælks og Flødes fordeelagtigste Behandling til godt Smør, tilegnet Fyens vindskibelige Bonderkoner«, men heri er der aldeles ikke Tale om nogen Farvning af Smør Gaar man tilbage til forrige og næstforrige Aarlmndrede finder man Safran anført som Middel til at bekomme gult Smør hele A aret igjennem, men samtidig klages over den mindre gode Smag, som Safranet meddeler Smørret; i voi Tid er der vel Ingen, som vilde bruge et saa kostbart Middel til Smørfarvning. Medens de enkelte Producenter tidligere selv maatte kjøbe Orlean og præparere dette til Smørfarvningen, er der i de sidste Decennier, saavel her som i Udlandet, opstaaet Fabriker, som paatage sig denne Ulejlighed og tilvirke saavel flydende Smør- som Ostefarve ved Opløsning af Orleanfarvestoffet i en fed Olie. Da man fabrikmæssig kan fremstille Smørfarven stadig af samme Sammensætning og Farvestyrke, er det fordel-