Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.
Forfatter: A.E.M. Schleisner
År: 1887
Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 664.316 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000267
En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.
Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
med Præparater, hvis væsentlige Bestanddel er Cumarin,
et Stof, som findes i Tonkabønnen, i Skovmærke (Bukar)
Orleanen løber igjennem med Vandet,
Marv og Frø en Gæring med Vand, til
sig og kan sis fra Frøene. Da Orlean
i Vand, bundsætter den sig, Vandet
den ved Tørring har faaet en salveagtig,
agtigere for Konsumenterne at benytte dette Præparat isteden-
for selve Orleanen, som forekommer af meget forskjellig Be-
skaffenhed og ofte forfalsket i Handelen. Orlean, som ogsaa
kaldes Rocou (i Frankrig), samt Ruka, Uruka, Urucu, Arnatto,
Ornotto, Achiote, Attala, er et Plantefarvestof, som udskilles af
Fiugtmarven og Frøene af en træagtig Plante, Bixa Orellana
L., der har hjemme i det tropiske Amerika og dyrkes i Ostin-
dien. Tidligere brugte Indianerne Farvestoffet til at bemale
sig med, hvorved sandsynligvis Evropæernes Opmærksomhed
først er blevet henvendt paa det. Efter at have udtaget Ind-
maden, Marv og Fro, af Frugtkapslerne, gnides den med Vand
over en Si, hvorved
eller ogsaa underkastes
Farvestoffet har udskilt
kun er lidet opløselig
hældes fra, og efter at
blød Konsistens, slaas den op i Brød eller Kager af forskjellig
Vægt 2 — 8—10—16 Pd., som indpakkes i Pisangblade.
Fra Ostindien kommer Orlean i fuldstændig tør Tilstand.
Den udtørrer let, og det anføres selv i de nyeste Værker, at
de Handlende for at bevare dens dejgagtige Konsistens befugte
den med Urin, dels forhøjes herved Farven noget paa Grund
af den ved Urinens Forraadnelse udviklede Ammoniak, dels
opnaas Hovedøjemedet, at holde Orleanen konstant fugtig; det
er at haabe, at denne afskyelige Skik, som har været meget
udbredt, ikke længere finder Sted i Nutiden. Orlean indehol-
der egentlig to farvestoffer, et som er opløseligt i Vand, Orel-
lin, og det egentlige rødbrune Farvestof Bixin, dette er uop-
løseligt i Vand, men opløses af Alkohol, Æther, kulsure og
ætsende Alkalier, samt af Fedtstoffer. Alkohol udtrækker af
Orlean tillige nogle Harpixarter, som ikke ere opløselige i
fede Olier, hvorfor man til Smørfarve kan enten digerere den
vaskede og tørrede Orlean med selve den fede Olie, eller
anvende en med Æther tilberedt Orleanextrakt, som tilvirkes
fabrikmæssig, af hvilken man opløser 2 Procent i Jordnødolie
eller i Sesamolie, som ikke let bliver harsk. Orleanfarvestoffet
bleges i Lyset, hvorfor Smørfarven i mindre Partier forsendes
i gule Flasker.
Dinitrokresolkalium hører til de saakaldte Anilinfarvestoffer
'*1