Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.
Forfatter: A.E.M. Schleisner
År: 1887
Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 664.316 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000267
En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.
Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
og flere andre Planter; allerede tidligere har man forsøgt
at forøge det naturlige Smørs Vellugt ved liisætning
og anses for at være et giftigt Legeme, det anvendes i Farve-
rierne under Navnene Viktoriagult og Safransurrogat; da det
som alle disse Farver har en stærkt farvende Evne, behøves
der kun at anvendes en ringe Mængde deraf for at faa et
smukt Resultat. Dets Anvendelse til Smørfarvning bør ubetin-
get betegnes som forkastelig. Man vil maaske indvende, at
den giftige Virkning af et Legeme er afhængig af den Dosis,
hvori det nydes, og at det kun er saa ringe Kvantiteter af
Dinitrokresolkalium (ligesom ovenfor af Caltha palustris), der
indgaa i Smørret, at en skadelig Virkning ikke vil kunne
spores, men bortset fra, at det altid er urigtigt at anvende
giftige Stoffer, selv i nok saa ringe Doser, til Farvning af
Næringsmidler, saa er Dinitrokresolkalium og dets tilsvarende
Forbindelser saa nye Legemer, at man endnu ikke med Sikker-
hed har faaet fastsat deres fysiologiske Virkninger, og dernæst
ere de Kvantiteter Smør, som nydes af de forskjellige enkelte
Individer indenfor en vis Tidsgrænse, meget variable, heller
ikke ved man endnu, hvilken Virkning mange smaa Doser
Dinitrokresolkalium nydt gjennem et længere Tidsrum kan have.
Det var meget at ønske, om en af vore Læger eller Fysiolo-
ger vilde stille sig den Opgave, at undersøge Virkningen paa
den dyriske Organisme af de moderne Tjærefarvestoffer, ikke
saadanne, som indeholde uorganiske Gifte, f. Ex. Arsenik, men
selve de organiske Forbindelser, som i stedse stigende Maale-
stok benyttes til Farvning af Nærings- og Nydelsesmidler.
Tilstedeligheden af den kunstige Farvning af Smør er et
juridisk Sporgsmaal, som opfattes forskjelligt i de forskjellige
Stater, ligesom overhovedet Farvning og anden Behandling, den
i Forfalskningssproget saakaldte »Pyntning« af Næringsmidler
og andre Varer, for at give en ringere Kvalitet Udseende at
en bedre eller for at dække en foretagen Forfalskning. I
Frankrig holder man ikke af Smørfarvningen, d. v. s. Avtori-
teterne kunne ikke lide den, selv om Farvemidlet er aldeles
uskyldigt. I Følge Lovgivningen er det ikke tilladt at farve
Natursmørret; det vilde ogsaa være et farligt Præcedens at til-
stede denne Farvning i Frankrig, da man i saa Tilfælde ikke
vilde kunne forbyde Farvningen af Vin, som i Frankrig straffes
strængt, selv om Farvemidlet er aldeles uskadeligt for Sund-
heden, selv om den farvede Vin ikke er bleven solgt eller