Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.

Forfatter: A.E.M. Schleisner

År: 1887

Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 664.316 IB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000267

En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.

Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
29 og flere andre Planter; allerede tidligere har man forsøgt at forøge det naturlige Smørs Vellugt ved liisætning og anses for at være et giftigt Legeme, det anvendes i Farve- rierne under Navnene Viktoriagult og Safransurrogat; da det som alle disse Farver har en stærkt farvende Evne, behøves der kun at anvendes en ringe Mængde deraf for at faa et smukt Resultat. Dets Anvendelse til Smørfarvning bør ubetin- get betegnes som forkastelig. Man vil maaske indvende, at den giftige Virkning af et Legeme er afhængig af den Dosis, hvori det nydes, og at det kun er saa ringe Kvantiteter af Dinitrokresolkalium (ligesom ovenfor af Caltha palustris), der indgaa i Smørret, at en skadelig Virkning ikke vil kunne spores, men bortset fra, at det altid er urigtigt at anvende giftige Stoffer, selv i nok saa ringe Doser, til Farvning af Næringsmidler, saa er Dinitrokresolkalium og dets tilsvarende Forbindelser saa nye Legemer, at man endnu ikke med Sikker- hed har faaet fastsat deres fysiologiske Virkninger, og dernæst ere de Kvantiteter Smør, som nydes af de forskjellige enkelte Individer indenfor en vis Tidsgrænse, meget variable, heller ikke ved man endnu, hvilken Virkning mange smaa Doser Dinitrokresolkalium nydt gjennem et længere Tidsrum kan have. Det var meget at ønske, om en af vore Læger eller Fysiolo- ger vilde stille sig den Opgave, at undersøge Virkningen paa den dyriske Organisme af de moderne Tjærefarvestoffer, ikke saadanne, som indeholde uorganiske Gifte, f. Ex. Arsenik, men selve de organiske Forbindelser, som i stedse stigende Maale- stok benyttes til Farvning af Nærings- og Nydelsesmidler. Tilstedeligheden af den kunstige Farvning af Smør er et juridisk Sporgsmaal, som opfattes forskjelligt i de forskjellige Stater, ligesom overhovedet Farvning og anden Behandling, den i Forfalskningssproget saakaldte »Pyntning« af Næringsmidler og andre Varer, for at give en ringere Kvalitet Udseende at en bedre eller for at dække en foretagen Forfalskning. I Frankrig holder man ikke af Smørfarvningen, d. v. s. Avtori- teterne kunne ikke lide den, selv om Farvemidlet er aldeles uskyldigt. I Følge Lovgivningen er det ikke tilladt at farve Natursmørret; det vilde ogsaa være et farligt Præcedens at til- stede denne Farvning i Frankrig, da man i saa Tilfælde ikke vilde kunne forbyde Farvningen af Vin, som i Frankrig straffes strængt, selv om Farvemidlet er aldeles uskadeligt for Sund- heden, selv om den farvede Vin ikke er bleven solgt eller