Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.

39 du Conseil d’Hygiéne publique et de salubrité, depuis 1878 jusqu’å 1880, p. 633). Af samme Godhed synes ogsaa Fedtet at være af alle de Dyr, som slagtes, om ikke paa offentlige Kvæg- torve, saa dog under Tilsyn af en paalidelig Dyrlæge og af denne erklæres for sunde. For Tiden er det imidlertid ikke almindeligt i Byer uden Slagtetvang og paa Landet at tilkalde en Dyrlæge; en saadan regel- mæssig Tilkaldelse af en Dyrlæge ved Slagtningen paa Landet maa endog betegnes som ugjennemførlig. Men da Efterspørgselen af Kunstsmør stadig er i Stigende, saa er Mængden af det til Fabrikationen nødvendige Fedt, som er kontrolleret med Hensyn til dets Uskade- lighed, langtfra tilstrækkelig til at tilfredsstille Behovet. Ifølge Meddelelser i de offentlige Tidender holder der- for mange Fabriker Agenter, som rejse om paa. Landet, for der at opkjøbe det til Fabrikens Behov nødvendige Fedt i mindre Poster. At der herved stedse skulde blive gjort en samvittighedsfuld Forskjel mellem Fedt af sunde og af syge Dyr, lader sig næppe antage, da Sælgeren ikke har nogen Interesse af at erfare, hvad der bliver af hans Vare, og Kjøberen meget let kan foregive andre Anvendelsesøjemed. Muligheden af Fare for Sundheden foreligger i endnu højere Grad, naar Fedtet stammer fra selvdøde Dyr eller endog fra Rakkerier. At saadant Fedt heller ikke forsmaas i Evropa, til al Held vel kun i sjældne Tilfælde, fremgaar af det tidligere nævnte tyske Patent Nr. 19011, som meddeltes A. J. Huet, i hvilket Fedt fra Rakkerier er opført som Materiale for Kunst- smørfabrikationen. Herhen hører ogsaa de tidligere om- talte Forslag, at gjøre Indkjøbet af Fedtet hos Sæbe- syderierne, da flere af disse, hvad, der er bevist, dækker et stort Kvantum af deres Behov fra Rakkerierne. Sær- le commerce, elle est trop chfere; la margarine actuelle est un produit industriel qui se préte ä diverses fraudes.« Overs. Anm.