Om Kunstsmør
Dets Fabrikation og Bedømmelse i sanitær Henseende.
Forfatter: A.E.M. Schleisner
År: 1887
Forlag: Wilhelm Priors Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 664.316 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000267
En almenfattelig Fremstilling efter officielle Beretninger ledsaget med oplysende Bemærkninger.
Særtryk af "Industriforeningens Tidsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
temmelig omtrent ved samme Temperatur som Smør,,
som besad en sødlig og behagelig Smag, og som kunde
erstatte det sædvanlige Natursmør — rigtignok ikke de
fine og aromatiske Sorter af frisk Smør af god Kvalitet —
til de fleste Anvendelser, desforuden havde det den for-
delagtige Egenskab, at det kunde opbevares i længere
Tid uden at blive harskt.«
Allerede nogen Tid før Udbrudet af den fransk-
tyske Krig havde Mége-Mouriés oprettet en Fabrik i
Poissy*) til Fremstilling af Oleomargarin af Oxefedt og
Kunstsmør af Oleomargarin; Fabrikens Produkter bleve
solgte i Torvehallerne i Paris. Krigen afbrød Fortsættel-
sen af denne Industri, men den blev atter optagen efter
Krigens Afslutning. I Januar 1873 meddeler Boudet, som
var beordret til at undersøge denne Fabrikation (paa
det franske Sundhedsraads Vegne), efter egne Iagttagel-
ser følgende Enkeltheder ved Fremgangsmaaden:
»Fedt af bedste Kvalitet af samme Dag slagtede
Oxer bliver sønderdelt mellem to med koniske Tænder
forsynede Cylindre, hvorved de Hinder, som omgiver
Fedtet, sønderrives. Det hakkede Produkt falder i en
med Damp opvarmet dyb Bøtte, hvori der paa hver 1000
Kilogram Fedt kommer 300 Kgrm. Vand og 1 Kgrm.
Kaliumcarbonat (Potaske) samt to Faare- eller Svinemaver.
Blandingen bringes op paa en Temperatur af 450 C.
og holdes paa denne Varme. Efter to Timers Forløb
har de Fedtet indesluttende Hinder opløst sig under
Indflydelse af det i Faaremaverne indeholdte Pepsin,
Fedtet selv er fuldstændig smeltet og svømmer ovenpaa
Vædsken. Det smeltede Fedt bliver nu ved Hjælp af
et bevægeligt Rør, der er forsynet med en bruselignende
Indretning, trukket over i et andet Kar, som ved Hjælp
af et Vandbad kan opvarmes højere end 45 0 C.; for at
*) Denne By er Hovedleverancestedet for Slagtekvæg til Paris;
der holdes dér et ugentligt Kvægmarked, som er det betyde-
ligste i sit Slags i Frankrig. Overs. Anm,