Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

59 thi kun da kan dette være underkastet et hydraulisk Tryk. Turbiner af denne Konstruktion arbejde derfor kun rigtig med en eneste ganske bestemt Vandmængde (eller nogle faa ganske bestemte Vandmængder, hvis Hjulet er delt i tiere Partier, som hver for sig kunne aflukkes eller sættes i Virksomhed). Trykket, som Vandet i Re a k t i o n s t u r b i n e r n e s Hjul er underkastet, hidrører fra den til Faldet svarende Vandsøjle, men det vil kun svare til en Del af denne. Vandet skal jo nemlig strømme fra Ledeapparatet ind paa Hjulet med en vis Hastighed, c. Til at frembringe denne Hastighed udkræves en Trykhøjde = Faldhøjden h c2 og denne Størrelse maa man derfor fradrage for at finde Trykket, som Vandet er underkastet, naar det strømmer ind paa Hjulet. Dette Tryk er altsaa 7 C . C2 « — -p—. Betingelsen for Reaktionsvirkning er da: li > eller c<Z\''2gh. Gjores c = ]/2gh, bruges hele Faldhøjden til at give Vandet den Hastighed, hvormed det strømmer ind paa Hjulet; der faaes da ingen Reaktionsvirkning, men kun det direkte Tryk, som Vandet udøver mod Skovlerne, fordi dets Bevægelses- retning forandres. Turbinen er da en Trykturbine. 1 dette Tilfælde er det ikke nødvendigt, at Skovlerummene ere helt fyldte, men Vandet kan strømme som en tykkere eller tyndere Straale langs med den konkave Side af Skovlerne, medens Rummene ellers indeholde Luft. En saadan Turbine kan derfor arbejde rigtig med en hvilkensomhelst Vandmængde, der kun er mindre end den Maximumsvandmængde, hvortil Turbinen er bestemt, hvorimod en Reaktionsturbine kun kan arbejde rigtig med den enkelte bestemte Vandmængde, for hvilken den er konstrueret. Derimod have Reaktionsturbinerne andre Fordele fremfor Trykturbinerne, som gjor, at de som oftest bor bruges i de Tilfælde, hvor der kun skal arbejdes med helt fyldte Skovler. Turbinerne kunne altsaa inddeles i: 1) Reaktionsturbiner, 2) Trykturbiner.