Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Fig. 56 viser et Exempel derpaa. Ledeskovlerne ligge indeni Hjulet og kunne aflukkes ved at skyde en cylinder- krummet Stigbordsplade p hen over dem. Figuren vil ievrigt let forstaaes. Det tidligere omtalte Poncelets Hjul kunde strængt taget betragtes som en Turbine af denne Slags med udvendigt Ind- lob; dog har Tyngdens Indvirkning paa Vandet i Hjulet her en væsentlig Betydning for Virkningen, medens den ved de egentlige Turbiner er af underordnet Betydning. Vandsøjkinaskinei*. 25. Hertil maa henregnes alle saadanne Maskiner, som Vandet bevæger ved det Tryk, det er underkastet, medens dets Masse ingen Medvirkning har (tvertimod medfører den Ulemper). Fælles for de fleste af disse Maskiner er, at Vandet bevæger et Stempel i en Cylinder. De bruges kun ved meget store Fald- højder (store Tryk) og smaa Vandmængder. Fig. 57 viser ske- matisk en Vandsøjlemaskine, bestemt til Pumpning i Bjærg- værker. A er Cylindren, der er lukket i begge Ender, B Stemplet, C Tillednings- og D Afledningsrøret. Stemplet er vist i sin nederste Stilling, Vandet fra Tilløbsrøret har Adgang under det og driver Stemplet op, medens Vandet over det løber bort gjennem Afløbsroret. Er da Stemplet kommet til sin øverste Stilling, bliver Stangen s med Stemplerne bx og b2 skudt et Stykke ned, saa at br kommer under Roret fra Cylindrens ovre Ende og b2 under Roret fra dens nedre Ende. Vandet trykker da Stemplet ned, hvorefter s atter løftes, og det samme gjentages. Stempelstangen E bevæger Arbejdsmaskinen (Pum- pen). Stangen s flyttes af Maskinen selv i rette Øjeblik. En Maskine som den beskrevne kaldes dobbeltvirkende. Der haves ogsaa enkeltvirkende Maskiner, i hvilke f. Ex. kun Bevægelsen opad bevirkes ved Vandtrykket, medens Nedgangen sker ved Vægten af Stemplet og Stempelstangen, hvilken sidste ofte er særdeles lang og derfor har en betydelig Vægt. Stempelslagets Længde gjøres i Reglen meget betydelig for at undgaa en altfor hyppig Skiften af Bevægelsesretningen.