Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
73 Hastigheden maa være ringe, og der maa tilmed sorges for, at Aabning og Lukning af Rørene til Cylindren foregaar langsomt, da der ellers vilde opstaa stærke Stod i Rørene, hver Gang den hele Vandsøjle skulde standses, d. e. berøves sin levende Kraft og atter sættes igang. Vandsøjlemaskiner af denne Slags kunne regnes at give en Virkningsgrad = 0.8O eller derover, idet Maalinger have udvist en Virkningsgrad = 0.66 å 0.70 for Motor og Pumpe tilsammen. Hertillands finde de ikke Anvendelse nogetsteds. I den nyere Tid er der opkommet en hel anden Slags Vandsøjlemaskiner, som paa en bekvem Maade udvikle smaa Arbejdsmængder (fra en Brokdel til nogle faa Hestes Kraft), nærmest bestemte for den mindre Industri. Dø have især fundet Anvendelse i Schweiz, hvor der ved flere af de større Byer findes højtliggende Vandsamlinger paa nærliggende Bjærge, dels naturlige, dels saadanne, der kunstigt ere oppumpede (ved Vandkraft) fra Flodløbene. Fra disse Vandsamlinger føres Kør til Byen og ind i Husene, hvor Vandet bringes til at afgive sin Arbejdsmængde til de nævnte smaa Vandsøj lemaskiner. Der haves flere Konstruktioner af disse, men den, som ved nogle sammenlignende Forsøg, der i Schweiz anstilledes med disse Maskiner, fandtes som den bedste, er Schmid’s Motor (Fig. 58.) J er Cylindren, B Stemplet, C Tillednings- og D Afled- ningsrøret. Cylindren sidder saaledes paa et Par Tapper, at den kan vugge frem og tilbage om en Axe vinkelret paa Fi- gurens Plan. Stempelstangen gaar vandtæt ud gjennem en Stoppebøsse i Dækslet og tager fat paa en Krumtap K paa Axien E, der bærer Svinghjulet. Virkningen vil let forstaaes: Naar Vandet tilledes og trykker paa Stemplet, drejes Axlen rundt, derved vugges Cylindren paa sine Tapper, og denne Be- vægelse bringer atter de paa Cylindren siddende Kanaler vexel- vis i Forbindelse med Til- og Afledningsrørene. Den i Sving- hjulet indeholdte levende Kraft vedligeholder Bevægelsen i de «døde Punkter«, d. v. s. de Stillinger, hvor Stemplets Bevægelse skifter Retning. F er en saakaldet Vindkje clel, d. e. en Be- holder med sammentrykket Luft, der forneden staar i Forbin-