Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

74 delse med Vandet i Tilledningsroret. Herved forhindres Van- dets Stød i Rorene, idet Bevægelsen i disse vedbliver, selv i Dødpunktstillingerne, og det tilstrømmende Vand gaar midler- tidig op i Vindkjedlen og sammentrykker Luften. Selvfølgelig kunne Motorer af denne Slags kun bruges, hvor de stedlige Forhold begunstige Tilvejebringelsen af Tryk- vand paa en billig Maade. At oppumpe Vand ved Dampkraft til dette Brug vil saaledes ikke kunne betale sig. Maskiner til at optage Vindens Arbejde. 26. Det Organ, der direkte modtager Arbejdet fra Vinden, kaldes Vindfang. Der er forsøgt en meget stor Mængde Former af disse, dels vertikale Vindfang med vandret (eller næsten vandret) Axe og dels horisontale Vindfang med lodret Axe. Det er navnlig horisontale Vindfang, hvortil der haves talrige Forslag, fordi de ville kunne virke uafhængigt af Vind- retningen, hvorimod vertikale Vindfang maa stilles efter Vinden. Ikke desto mindre er det kun de sidste, der have vist si» anvendelige i Praxis. Det er ogsaa kun disse, der skulle om- tales her. Vertikale Vindfang. Vindfanget stilles saaledes, at Axen kommer i Plan med Vindens Bevægelsesretning. Vind- fanget selv bestaar af et Antal Flager, sædvanlig 4, baarne af Arme, som udgaa radialt fra Axlen. Flagerne kunne være plane eller vindskjæve, men i alle Tilfælde stillede saaledes, at ethvert Element deraf, vinkelret paa Armen, er retliniet og stillet under en Vinkel med Planen vinkelret paa Axen. Gjøres Vingen plan, bliver denne Vinkel ens for alle Elementer, men da baade Erfaringen og Theorien lære, at det er fordel- agtigst, naar Vinklen er störst for de inderste Elementer og mindst for de yderste, bruges oftest vindskjæve Vinger stillede i Overensstemmelse hermed. Vindens Virkning paa Vindfanget betragtes som en Stødvirkning’. Det Tryk, som Vindens Stod udøver mod en Plan, der er stillet vinkelret paa Vindretningen og bevæger sig i denne Retning, kan skrives C A (c— v)2,