Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

76 til Maximum. Sættes da =0 og bestemmes a derved, da faaes t,Ja = + .............(23) Nederste Fortegn maa forkastes, øverste svarer til Maximum af y, altsaa til den gunstigste Vinkel a. At a blev afhængig af Elementets Hastighed v, som er forskjellig efter Elementets Afstand fra Centrum, viser, at a bør variere, altsaa Vingen være vindskjæv. For iovrigt at beregne Talværdier for «, maa der i Formlen tillægges Vindhastigheden c en Værdi, der er god at arbejde ved, og v Værdier svarende til Vindfangets sædvanlige Hastighed. F. Fx. for et Vindfang med største Radius = 8m.79, 16 Omgange pr. Minut og 6m.28 Vindhastighed har Weisbach be- regnet : Elementets Radius i Meter 1.26 2.51 3.77 J 5.02 6.28 1 7.53 8.79 Vinklen a 63° 29' 69° 57' 74° 22' 77° 23' 79° 30' 81° 3' 82° 13* Vingen kommer herved til at vende Konvexitäten imod Vinden. Smeaton har anstillet en Del Forsag med Vindfang ud- førte i lille Maalestok og bevægede imod stillestaaende Luft, idet de vare fæstede paa en lang Arm og svingedes rundt om en lodret Axe. Herved var det rigtignok Luftens Modstand, som maaltes, og ikke Vindons Stød, og tilmed indkom der en Centrifugal- kraft, saa at Forsøgsresultaterne ikke ubetinget ere paalidelige. Imidlertid fandt han god Overensstemmelse med Theorien. I Praxis modificeres Formen af Vingerne noget, de gjores nemlig hule imod Vinden. Desuden lægges ofte de sidste Elementer saaledes, at a > 90°, og Vinden vil altsaa paa disse virke til at hæmme Bevægelsen. Dette gjøres af et rent prak- tisk Hensyn, nemlig forat hindre, at Sejlet lofter sig fra Vingen, naar denne i sin nederste Stilling passerer forbi Møllehuset,