Fiskedamme som Renseanlæg for Kloakvand
Nr. 1
Forfatter: J.T. Lundbye
År: 1927
Serie: Teknisk Hygiejniske Afhandlinger
Forlag: I kommision hos Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: Købmagergade 52
Sider: 9
UDK: 628.3 Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000237
Pris 40 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det er en kendt Sag, at Vandløb, der forurenes gennem Kloakudløb,
har Evnen til at rense sig selv, idet de uorganiske, opslemmede Uren-
heder bundfælder sig paa Steder, hvor Vandløbets Hastighed er mindre
end den Hastighed, der skal til for at holde Partiklerne af deres Vægt
opslemmede, og dette kan da enten være paa Steder, hvor Vandløbets
Profil lejlighedsvis er større, eller hvor Vandløbet passerer gennem
Søer. Organiske Urenheder forsvinder, idet de optages og omdannes
af Floraen og Faunaen i Vandet.
Disse Forhold har man ikke altid været klar over, og da man fik
Blik for Selvrensningens Faktum, forklarede man den forskelligt til
forskellig Tid. For et halvt Aarhundrede siden troede man saaledes, at
det kun drejede sig om fysiske og kemiske Processer; men da Bak-
teriologien fik sin store Udvikling i Slutningen af forrige Aarhundrede,
fik man ogsaa Øjet op for det lige Bakterieliv, der er i forurenet Vand,
og nu mente man, at det hovedsagelig var bakteriologiske Processer,
der bevirkede Vandets Rensning. Endelig har en Række Forskere med
de to tyske Professorer R. Kolkivitz og M. Marsson i Spidsen i Begyn-
delsen af dette Aarhundrede vist, hvorledes hele den Flora og Fauna,
der findes i Vandet, er medvirkende ved denne Selvrensning, og at den
er bestemt af Vandets Renhedsgrad, saa at man kan bedømme denne
efter de Planter og Dyr, der findes i Vandet.