Fiskedamme som Renseanlæg for Kloakvand
Nr. 1

Forfatter: J.T. Lundbye

År: 1927

Serie: Teknisk Hygiejniske Afhandlinger

Forlag: I kommision hos Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: Købmagergade 52

Sider: 9

UDK: 628.3 Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000237

Pris 40 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 14 Forrige Næste
Det er en kendt Sag, at Vandløb, der forurenes gennem Kloakudløb, har Evnen til at rense sig selv, idet de uorganiske, opslemmede Uren- heder bundfælder sig paa Steder, hvor Vandløbets Hastighed er mindre end den Hastighed, der skal til for at holde Partiklerne af deres Vægt opslemmede, og dette kan da enten være paa Steder, hvor Vandløbets Profil lejlighedsvis er større, eller hvor Vandløbet passerer gennem Søer. Organiske Urenheder forsvinder, idet de optages og omdannes af Floraen og Faunaen i Vandet. Disse Forhold har man ikke altid været klar over, og da man fik Blik for Selvrensningens Faktum, forklarede man den forskelligt til forskellig Tid. For et halvt Aarhundrede siden troede man saaledes, at det kun drejede sig om fysiske og kemiske Processer; men da Bak- teriologien fik sin store Udvikling i Slutningen af forrige Aarhundrede, fik man ogsaa Øjet op for det lige Bakterieliv, der er i forurenet Vand, og nu mente man, at det hovedsagelig var bakteriologiske Processer, der bevirkede Vandets Rensning. Endelig har en Række Forskere med de to tyske Professorer R. Kolkivitz og M. Marsson i Spidsen i Begyn- delsen af dette Aarhundrede vist, hvorledes hele den Flora og Fauna, der findes i Vandet, er medvirkende ved denne Selvrensning, og at den er bestemt af Vandets Renhedsgrad, saa at man kan bedømme denne efter de Planter og Dyr, der findes i Vandet.