Fiskedamme som Renseanlæg for Kloakvand
Nr. 1

4 Fiskedamme som Renseanlæg. Decbr. Denne forskellige Maade at opfatte Selvrensningen paa har natur- ligvis ogsaa givet sig Udslag i de Anlæg, man til forskellig Tid har kon- strueret for ad kunstig Vej at tilvejebringe en Rensning af Vandet. Den Gang man kun kendte de fysiske og kemiske Processer, søgte man at rense Vandet ved at filtrere det gennem Jorden, idet det lededes ud paa Overrislingsmarker, eller man fremkaldte Bundfældning i Kla- ringsbassiner ved Tilsætning af forskellige Kemikalier. Da man lærte Bakterievirksomheden at kende, konstruerede man Anlæg, hvor for- skellige Bakteriearter skulde sørge for Tilintetgørelsen af de organiske Urenheder; velbekendt i saa Henseende er de anaerobe Septic Tanks og de aerobe Kontaktfiltre og Draabefiltre, samt de senere fremkomne Emscherbrønde. Nu hvor man er bleven klar over alle de biologiske Forhold i det forurenede Vand, lige fra de lavest staaende Slimdyr og Bakterier til de højt organiserede Fisk, som benyttes til Menneske- føde, søger man at forme Anlægene saaledes, at man kan holde saadan- ne Fisk i dem og derved vinde Værdier, som i hvert Tilfælde kan dække Driftsudgifterne og helst tillige give Overskud til Hjælp ved Anlægenes Amortisering. Det er en gammel Sætning, at der ikke er noget nyt under Solen, og saaledes fortæller den hollandske Ingeniør Dr. Jan Smit, som i 1924 fik en Guldmedaille for en Afhandling om Renseanlæg for Husspilde- vand og industrielt Afløbsvand, at den indfødte Befolkning i neder- landsk Indien, navnlig den kinesiske, i stor Udstrækning avler Fisk i Damme; men disse Fiskedamme staar selvfølgelig i daarligt Ry, da de er Ynglesteder for Malariamyg, idet de mange Vandplanter, som man ikke forstaar at holde Dammene rene for, hindrer Myggelarverne i at blive spist af Fiskene. De første Fiskedamme som Led i rationelle Renseanlæg blev i Slut- ningen af 80’erne i forrige Aarhundrede tagne i Brug paa Berlins Overrislingsmarker, idet man benyttede dem til en Efterklaring af Drænvandet for at holde Recipienterne fri for Alger og Svampe, som ellers voksede livligt, naar Drænvandet lededes ud i dem. Til en Be- gyndelse anlagdes 10 saadanne Fiskedamme, og man holdt Karper i dem, og det viste sig da, at disse Damme gav en god Indtægt, en enkelt endog en Nettoindtægt paa 1500 M. om Aaret, hvorfor der anlagdes flere paa andre af de berlinske Overrislingsmarker, og Eksemp- let fulgtes andre Steder, f. Eks. i Pankow og Schoneberg ved Berlin og i Dortmund, Munster og flere andre Byer. Da man begyndte at bygge de biologiske Renseanlæg, var det almin- deligt at indrette et lille Bassin efter Renseanlæget og holde Guldfisk deri for saaledes at have et Tegn paa, at Anlæget virkede tilfreds- stillende. Det første Sted, hvor man gik videre, var ved Niendorf ved Hamburg, hvor man byggede to smaa Damme, hvor man fik godt Ud-