Fiskedamme som Renseanlæg for Kloakvand
Nr. 1
Forfatter: J.T. Lundbye
År: 1927
Serie: Teknisk Hygiejniske Afhandlinger
Forlag: I kommision hos Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: Købmagergade 52
Sider: 9
UDK: 628.3 Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000237
Pris 40 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6 Fisk edamme s o ni Rense anlæg. Decbr.
Fiskeridirektør at foreslaa at benytte raat Kloakvand til Gødning af
Fiskedamme, da det var almindeligt at gøde disse med Ajle, Guano-
Superphosphat og lignende; men Hofers Indsats ligger deri, at han
viste, hvorledes man kunde tilsætte disse Stoffer uden at risikere, at Ilt-
mængden i Vandet aftog saa meget, at Fiskene tog Skade.
Hofer foreslog, efter at omtrent Halvdelen af de opslemmede Stoffer
i Kloakvandet var fjernede, at spæde dette med 2—3 Dele rent Vand
og derpaa lede det ud i Damme, som var 50—70 cm dybe i Midten og
30 cm ved Randen. Bunden kunde godt lades ujævn, naar man kun
sørgede for, at Vandet kunde løbe af, naar Dammen skulde tørlægges.
De opløste og uopløste organiske Stoffer optages og forarbejdes af
Bakterier, Alger, Urdyr, Orm, Krustaceer, Insektlarver, Mollusker og
lignende, og da alle disse Organismer tjener Fiskene til Næring, vil
de i en Fiskedam ende som Fiskekød. Paa nogle faa Uger kan en Dam
være indarbejdet og indeholde den nødvendige Flora og Fauna.
De bedst egnede Fisk er Karper, fordi de er meget sejglivede og
taaler forurenet Vand med et ringe Luftindhold bedre end de fleste
andre Fisk. Efter dem kommer Sudere, Gedder, Regnbueforeller og
Dværgmaller.
Man maa undgaa alle Forraadnelsesprocesser i Vandet, da Iltmæng-
den i dette i saa Tilfælde vilde svinde helt bort, og selv Karper og
Sudere kræver 1—2 cm3 Ilt pr. 1; i et almindeligt, ikke forurenet Vand-
løb plejer der at være 3 Gange saa meget. Hvis man ikke har rent
Vand nok til at spæde Spildevandet tilstrækkeligt op, kan man gøre
Dammene større og beplante dem med dertil egnede Planter; men
dette ei' kun en Nødhjælp, som burde undgaas.
Da Forraadnelsesprocesser i Dammene undgaas, kommer disse hel-
ler ikke til at genere ved daarlig Lugt og Fiskene faar ikke en slam-
agtig Smag, thi en saadan fremkommer kun, hvor Dyrene gaar i en
Dam, hvori der foregaar Fori'aadnelsesprocesser.
Professor Hofer holdt 1908 Foredrag om sine Ideer paa den lyske
Fiskeriforenings Hovedforsamling i Strassburg, og her blev der straks
stor Opmærksomhed for hans Planer. Strassburgs Kommunalforvalt-
ning vedtog 3 Aar senere at udføre et Anlæg af denne Art, og der
blev saa bygget 4 Damme paa 0,3—0,6 ha; endvidere blev der anlagt
3 mindre Damme, hvoraf den ene gjordes dybere af Hensyn til Over-
vintring af Udsætte- og Legefisk. Som Fiskearter valgte man at have
Karper, Sudere og Regnbueforeller, og endelig byggede man Andehuse.
Spildevandet fra Byen blandedes med 3 Gange saa meget Vand fra
en større Aa, hvorpaa det lededes ud i Dammen gennem 12—15 Jern-
rør, som blev lagt med en indbyrdes Afstand af 10—15 m; paa denne
Maade blandedes Vandet godt med Damvandet og blev ledet ud langt
fra Bredden. Dammene var 40—50 m brede og 100—150 m lange,