Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

Svin, Høns, Hunde, Katte, Harer, Rotter, Mus, Muldvarpe osv. Andre Steder særlig paa de yderste Klitter fandtes Masser af Tang ophobet i lange Volde og i saa store Mængder, at der i en saadan Tangbarre paa Syltholm først i Januar næste Aar blev fundet Liget af en fra Bjernæs Fælled paa et Tag bortdreven yngre Kone — omtrent paa samme Sted, hvor Mandens Lig straks efter Katastrofen var blevet fundet. Selv til Feniern og Langeland naaede Mængder af Drivgods, og der blev fra Herredsfogden paa Langeland meldt, at der langs Kysten laa op- drevet Gods, døde Kreaturer, Penge, Møbler og Vragstumper, der Alt- sammen bar Præg af at være bortført af Vandfloden fra Egne i Sønder Herred, og der blev derefter i de nær- meste Dagesolgt Huder af de døde Kreaturer til et Beløb af over 1000 Kroner. At Ødelæggelsen og Tabet var saa stort var særlig begrundet i, at ingen af de mange efter Midten af forrige Aår- hundrede opførte Diger holdt. Man havde ikke haft Erfar i ng om ,h vilke Højder tidligere Vand- floder havde naaet. De ældste Meddelel- ser om større Højvande nævner en Vandflod Kyndelmissenatten 1625 »da Kirkespiret i Nakskov, som 7 Aar tidligere var opsat, blæ- ste ned« og Højvandet ved Rødby borttog 400 Kvæghøved er. Ved en Stormflod den 10. No- vember 1694 led Rødby saameget, at Beboerne søgte om Lettelse i Skatter. Saa haves der først sikre Oplysninger om et betydeligt Højvande i Ja- nuar 1825, der naaede næsten op til Arninge Præstegaard og som angives at have haft en Højde af 4 Alen over det sædvanlige Flodmaal ved Rødbv og 6 Fod ved Banholm — hvorefter dette ogsaa kan antages at være om- trent af Højde som Novemberfloden 1872, maaske dog Vs—1 Fod der- under paa Rødby Egnen, hvilket yderligere bekræftes ved, at en Baad lastet med 30 Tønder Korn, sejlede fra Kramnitze henover Øen Lang om Formiddagen Kl. 10 og kastede Anker ved Rødby østre Port. Den 21. Ja- nuar 1858 omtales et meget betydeligt Højvande i det sydvestlige Lolland, »saaledes at man ikke i Mands Minde kendte det værre uagtet man ogsaa i 1825 havde betydeligt Højvande«. Disse Højvande synes dog ikke at have foranlediget Mennesketab, og naar ikke større Ødelæggelser omtales, har det ligget i at de lavere Ter- ræner dengang ikke vare bebyggede og Engene og de magre Udmarker, som dengang og indtil 1837—38 laa hen i Fællesdrift, næsten ikke blev benyt- tede i Vintertiden. Nogle Optegnelser fra 1858—1872 foretagne af Godsejer Jensen, Freds- Etatsraad Otterstrøm, Statens kontrollerende Ingeniør 1874- 89. - 11 -