Det lollandske Digelag 1873-1913
og Stormfloden den 13. November 1872

holm, omtaler følgende Højvande af 5 Fods Højde (med Bølgeslag) 21/i 58, n/2 61, 23/i8 63, 24A 64, 6/n 64, 10/n 66, 23/n 67, 7/iå 67, 31/i2 67 samt 23/i 68. Et Højvande paa Falster den 25. December 1736 omtales ikke for Lol- lands Vedkommende. Om Stormflods-Højden den 13. November 1872 giver de paa vedhæftede Planer angivne blaa Højvandskurver for 12. og 13. November et meget klart og anskueligt Overblik, ligesom de sorte Kurver angiver Barometer- standen, de røde Kurvers Pile viser Vindretningen og de røde Tal Vind- hastigheden i Fod; alt en Gengivelse af de af Professor Goldings i Viden- skabernes Selskabs Skrifter 6. Kække udgivne Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa den 12.—14. November 1872. I Tilslutning til dette skal oplyses, at der efler Meddelelser fra Københavns Havnevæsen i Dagene fra 9.—10. November havde været stormende vestlig Kuling med stigende Vandstand i Østersøen, som dog den 10. stilnede noget af ved flovere sydvestlig Kuling, for saa den 11. om Middagen at tage fat igen med stiv Kuling fra N. t. O., som derefter den 12. om Morgenen blev til en fuldstændig N. O. Storm (flere Steder med Snefog) over Sydsverrig, Østersøen og Øst Danmark. Naar Stormen flere Steder omtales som orkanagtig, synes det efter Professor Goldings Undersøgelser ikke at være rigtigt for Lollands Vedkommende, hvor Stormen vel var stærk, men den var dog i det Hele ingenlunde haardere eller mere orkanagtig end man undertiden har haft den, idet Stormen hverken afrev Tagsten af Bygninger eller omblæste Træer i nogen betydeligere Grad end tidligere ofte er sket, uden at en saadan Vandflod deraf har været en Følge. Aarsagen til den usædvanlige Højde maa derfor alene søges i Vindret- ningerne i de paagældende Dage og i at den største Vindhastighed den 12. og 13. stod Nordost for Danmark. Den 12. om Eftermiddagen Kl. 6 var der ved: Bornholm 3 Fod over daglig Vande, Gedser 3 » » » » og Fem erbælt 4 » » » » i finske Bugt var der samtidig 2 Fod Lavvande og i Skagerak og nordlige Kattegat 2 Vs u. d. V. Efterhaanden som Stormen tiltog i Styrke og drejede mere østlig steg Vandet jevnt om Natten, indtil det om Formiddagen den 13. — efter en langsommere Stigning ved Daggry — tog fat med ukendt Hurtighed at stige med Vs—1 Fod i Timen paa det snævreste Sted af Femerbælt, medens Stormen blev staaende fra O. N. O. indtil Kl. 3 Eftm., da Vinden blev hel østlig, aftagende i Styrke og samtidig Vandel begyndte at falde. Kl. c. 3—4 Eftm. var Vandstanden ved Helsingfors i Finland 4 Fod u. d. V., i Femerbælt og ved Kramnitze 9’/s Fod u. d.V. og ved Kiel, Slien og - 12 -