En Samfundsfjende
Kulturskitse

250 tig Flid sin Tænkning og sine Kræfter. Sofiendals Hønsegaard er bleven en Skole for danske Husmænd. Sofiendals Marker er dan- ske Forsøgsmarker. Naar Ulrik staar dér og ser ud over Landet, lyser hans blaa Øjne. Men de lyser ikke af Ønsket om at fremme egen Fordel. Samfundsinteressen er hos ham den ledende Driv- kraft. Derfor har han ingen Sympati for Protektionisterne. „Ved Hjælp af Andelssystemet og Toldfrihed paa vore Raapro- dukter vil vort danske Landbrug udvikle en stadig stigende Ex- portforretning, som intet toldbeskyttet Lands Agerbrug kan kon- kurrere imod.“ Dette er Kærnen i Viggo Ulriks Nationaløkonomi, og han benytter enhver Lejlighed til at indprente sine Standsfæller den Sandhed, at vi ikke kan leve af og trives ved gensidig ad Toldbeskyttelsens Vej at beskatte os selv. „Bliver De ikke alligevel en Gang imellem træt af det store Arbejde, der efterhaanden er vællet ind over Dem?“ spørger en Ven, der i de senere Aar hyppigere end før har set el alvorligt og til Tider overanstrængt Udtryk i Ulriks ellers saa livsglade, smi- lende Ansigt. „Mit Arbejde morer mig, og det glæder andre. Min gamle Fa- der, der ogsaa har arbejdet meget, er over 80 Aar og følger endnu med levende Interesse vort oflenlige Livs Anliggender. Vi hører til en kraftig Slægt.“ Og idet han med en rask Bevægelse rejser sig og trykker Vennens Haand bortvejres enhver Frygt for, at denne unge, man- dige Skikkelse kan være mærket til en tidlig Afsked med det rigt pulserende Liv, til hvilket det er knyttet med saa mange smukke Baand. * 190 1. Dette Aarstal har Ulrik med fast og sikker Haand skrevet paa det Fotografi, hvorefter foranstaaende smukke Billede er taget. Ved Nytaarstid modtog han fra flere Valgkredse indtrængende Opfor- dringer om at lade sig opstille som Kandidat ved Folketingsvalget i April. Ulrik var ikke Partipolitiker, men frisindet og selvstæn- dig i sine Meninger som Faderen, stod han med sine Sympatier paa Venstres Side. Medens han under mange Venners fortsatte