En Samfundsfjende
Kulturskitse

252 i rosenfarvede Skyer. Duggen falder; tætte Taager dækker Engene. Alt gentager sig. Slægt efter Slægt tryller Naturen med gavmild Haand sine evigunge Skatte frem. Men Sorgen tilhører Mennesket. Naturen sørger ikke. Maanen, der klart som før lyser over de skyggefulde Alleer i Bregentved Slotspark, kaster sit blege Lys med samme blændende Klarhed over den nye Grav, der er føjet til Kirkegaardens lange Rækker. Og om føje Tid læser Vandreren i Dødens Have et nyt Navn: Viggo Ulrik. — Vi staar atter foran den evige Gaade. Mennesket haaber, at Gravens laage vil vige for Troen, som Engens Taage viger for So- lens Lys. Det bange Hjerte spørger; Kirken svarer; Himlen er tavs. Men hvis Graven kunde tale, saa vilde den trøste Viggo Ulriks Venner med de Ord: „Her hviler en Mand, som levede et lykkeligt Liv. Han plan- tede for andre, men saa i Tankerne lyse, solforgyldte Fremtidsbil- leder af det, han skabte. Og til Menneskehjerter, der slaar trofast og varmt for hinanden, sender hans Grav den Hilsen: Nyd de lyse Nætter, medens I har dem!“ Toldfrit Tillæg. Staa op! I. Altfor mange af Nutidens unge Mennesker lider af Blodfattig- dom, Nervøsitet, Ladhedsfornemmeiser, Viljeslaphed og Livslede. I mangfoldige rIilfælde behøves der kun selvstændig Tænkning og daglig Øvelse i Viljens Disciplin — systematisk gennemført Moral- gymnastik — for at ryste alle disse Snyltedyr fra sig. En af de nærmest liggende, men mindst omtalte Aarsager til Svækkelses- tilstanden og de blege Kinder er den paa Livsmarven tærende Uvane at ligge for længe i Sengen. Mange Sygdomme og Svag- heder bekæmpes bedst og sikrest ved en konsekvent gennemført selvstændig Beslutning om til alle Aarstider uden Hensyn til Vejr og Vind at staa tidligt op paa et forud bestemt fast Klokkeslet. Denne lid burde i Begyndelsen ikke sættes senere end Klokken 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren. Efter nogen Øvelse kan man