En Samfundsfjende
Kulturskitse

253 godt rejse sig en Time før. Fastholder man disse Tider, saa regu- lerer hele den øvrige Dags Gerning sig derefter. Man vænner sig ogsaa til regelmæssige Maaltider og føler om Aftenen den naturlige Træthed, der er Forløberen for en sund og styrkende Søvn. Den dagligt tilbagevendende Fristelse til at blive liggende „blot denne ene Gang“ bør resolut bekæmpes. De tidlige Morgentimer bør være stadige Vidner til Hærdelsen af vor Viljekraft, Fornyelsen af vor Arbejdstrang og Væksten af vore bedste Tanker. Mange, der vænner sig til at blive liggende sent i Sengen, und- skylder sig med, at de arbejder bedst om Aftenen. Denne Forklaring er Vidnesbyrd om en sygelig Tilstand. Tænke- og Arbejdsevnen er og bør hos sunde Mennesker være stærkest om Morgenen efter en dyb og rolig Søvn. Denne Søvn sikrer man sig bedst ved et af flittigt og nyttigt Arbejde udfyldt regelmæssigt Liv uden aabenlyse eller skjulte Udskejelser. Mange Mænd og Kvinder, der forbavser Verden ved det omfangsrige Arbejde, de udretter, er i fuld Virksomhed, længe før andre vaagner. Og naar man selv har prøvet, hvor meget der vindes, naar man hver Dag lægger en eller to Morgentimer til sin Arbejdstid, saa kender man af egen Erfaring Gaadens Løsning. Tvivler du, unge Læser, saa prøv Recepten, og du vil hurtigt faa et sundere Syn paa Tilværelsen. Du begynder Dagens Gerning med en oplivende Bevidsthed om, at du har besejret en uheldig Tilbøjelighed. Gnavenheden forsvinder. Humøret bliver lysere. Du har mod Sædvane straks om Morgenen et venligt Ord og et Smil til dine Omgivelser; Konstitutionen styrkes, Kinderne rødmes, Arbejdet gaar letiere, og du øger Livsglæden hos dig selv og andre. Det er bedrøveligt ret tidt at se unge Mennesker af begge Køn tilsidesætte alle fornuftige Hensyn til Hævdelsen af legemligt og aandeligt Velvære. Hyppigt tilbringer de Aftenen og en Del af Natten hjemme eller ude i overfyldte Lokaler, der er forpestede af Tobaksrøg og Spiritusdunster. Og medens de ivrigt diskuterende fremdrager Tidens Brøst og under en sønderlemmende Samfunds- kritik paapeger spredte Veje til bedre Tilstande, glemmer de den urokkelige Sandhed, at hele Menneskeheden vikle være lykkeligere, hvis vi hver især resolut begyndte Reformarbejdet med at højne og rense vort eget Liv. Denne Vej fører sikkert til Maalet, men