En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
254 det er langt lettere at vende Kritiken udad til end indefter. Altfor mange vil reformere Verden. Altfor faa vil reformere sig selv. V- Man bør dog være varsom i sin Kritik af Ungdommens Higen efter at reformere den menneskelige Tilværelse. Der ligger ofte gode Bevæggrunde paa Bunden af disse Bestræbelser. Men man maa skelne mellem dem, der prædiker Materialisme, og dem, der hævder Idealismens Grundsætninger. Idealismen løfter os op, Ma- terialismen trykker os ned. Denne Sandhed gør sig gældende under alle Livets Forhold uden Hensyn til vor Stilling i Samfundet. En Ungdom uden lyse Idealer er ude af Stand til at udrette menneske- lige Storværker. Dens Reform bestræbelser maa nødvendigvis ende med Skuffelser. Vort Liv og dets Gerning adles af et idealistisk og plettes af et materialistisk Syn paa Tilværelsen. Beviserne er synlige for enhver, der vil se dem. I to Huse, der ligger Side om Side, og hvis Beboere lever un- der lige beskedne økonomiske Kaar, kan man ved at gaa ind ad den ene Dør finde et Familieliv fyldt af Fred og Lykke, medens Samlivet i Nabohuset stadigt skæmmes af skærende Mislyde. Gaa- den er let at løse. I det ene Hjem glæder man sig over Havets Bølger, Markens Blomster og Himlens Stjerner. Man lytter til Lær- kens Sang og føler under flittigt Arbejde og Bestræbelsen for at glæde sine Omgivelser en indre Trang til at synge med. I det andet Hus har Utilfredsheden og Misundelsen forstyrret Harmonien. Bitre Ord, gensidige Beskyldninger og gnavne Ansigter lægger et knugende Tryk over Stemningen. Sammenholdet er brudt. Kam- pen for Tilværelsen er ved egen Skyld bleven skærpet. Den Vej, man har valgt, fører under tiltagende Utilfredshed til menneskelig Elendighed. Eksemplet yder intet nyt Bidrag til Samfundslæren. Det af- slører kun gamle Sandheder. Den samme Aarsag har Slægt efter Slægt med ufejlbar Sikkerhed fremkaldt den samme Virkning. Idealisten glæder sig over det, han har. Materialisten ærgrer sig over det, han ikke har. Hele Tilværelsen præges af denne Forskel i Grundsynet. I det her omhandlede og mangfoldige beslægtede Tilfælde kan