En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
der ikke paapeges økonomiske Grunde for Forskellen i Livsopfat-
telsen. Man er i det hele taget i vor Tid altfor tilbøjelig til at
overvurdere Pengenes Betydning. En Formueforøgelse giver ingen
Garanti for en tilsvarende Forøgelse af Livslykken. Massens Vækst
ledsages tværtimod ofte af en aftagende Ejerglæde. Mangen Rig-
mand længes i Enrum tilbage efter den Tid, da han stod med
tommere Hænder, ærligere Venner og et varmere Hjerte.
Videnskaben har lært os, at alle Genstande i sig selv er farve-
løse. Solens Lys fremtryller den Farvepragt, der fryder vort Øje.
Paa lignende Maade farves og fyldes et ellers fattigt Liv, naar dybe
og ægte Stemninger kaster Lys over det. Mange, hvis Liv længe
var tomt, har under uforandrede økonomiske Kaar lært at skatte
det, efter at et Par ærlige og kærlige Menneskeøjne havde fyldt
det med varmende Solstraaler.
*
Men vi gaar tilbage til vort Emne. Trods alle den nyere Tids
lovpriste Lægemidler mod Ungdommens Skrøbeligheder er det fra
Fædrene nedarvede, regelmæssigt ordnede Staa-op-System et af de
hurtigste og paalideligste Helbredelsesmidler. Og omend Troen paa
Fortidens himmelske Mirakelkure i vore kætterske Dage er i Af-
lagende, ser man dog endnu af og til overraskende Eksempler paa
ældgamle Sundhedsreglers vidunderlige Virkninger.
En melankolsk ung Mand gik for kort Tid siden med matte Øjne
og indfaldne Kinder, sukkende langs med Strandbredden, medens
mørke Tordenskyer kastede ildevarslende Spejlbilleder over Bøl-
gerne. Han havde læst mange lærde Værker og prøvet mange
Slags Medicin. Men Troen paa Menneskehedens Kløgt var rokket,
Selvtilliden var svækket, Nerverne var ødelagte af Sengevarme og
Søvnløshed, Livsglæden svandt Dag for Dag, en sygelig Pirrelighed
skæmmede hans Væsen, og Fremtiden laa indsvøbt i et Net af
knugende Graavejrstaager. Hans tungsindige Betragtninger ud-
mundede tilsidst i det triste Ønske: „Gid Enden var nær“.
En Manned senere gik den samme unge Mand tidligt om Mor-
genen med lette, elastiske Skridt langs den samme Strandbred.
Øjnene var klare, Livslysten var vendt tilbage, Solen kastede fra
en blaa Himmel blinkende Guldglimt ned over Havet, og en yndig