En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
der ikke paapeges økonomiske Grunde for Forskellen i Livsopfat- telsen. Man er i det hele taget i vor Tid altfor tilbøjelig til at overvurdere Pengenes Betydning. En Formueforøgelse giver ingen Garanti for en tilsvarende Forøgelse af Livslykken. Massens Vækst ledsages tværtimod ofte af en aftagende Ejerglæde. Mangen Rig- mand længes i Enrum tilbage efter den Tid, da han stod med tommere Hænder, ærligere Venner og et varmere Hjerte. Videnskaben har lært os, at alle Genstande i sig selv er farve- løse. Solens Lys fremtryller den Farvepragt, der fryder vort Øje. Paa lignende Maade farves og fyldes et ellers fattigt Liv, naar dybe og ægte Stemninger kaster Lys over det. Mange, hvis Liv længe var tomt, har under uforandrede økonomiske Kaar lært at skatte det, efter at et Par ærlige og kærlige Menneskeøjne havde fyldt det med varmende Solstraaler. * Men vi gaar tilbage til vort Emne. Trods alle den nyere Tids lovpriste Lægemidler mod Ungdommens Skrøbeligheder er det fra Fædrene nedarvede, regelmæssigt ordnede Staa-op-System et af de hurtigste og paalideligste Helbredelsesmidler. Og omend Troen paa Fortidens himmelske Mirakelkure i vore kætterske Dage er i Af- lagende, ser man dog endnu af og til overraskende Eksempler paa ældgamle Sundhedsreglers vidunderlige Virkninger. En melankolsk ung Mand gik for kort Tid siden med matte Øjne og indfaldne Kinder, sukkende langs med Strandbredden, medens mørke Tordenskyer kastede ildevarslende Spejlbilleder over Bøl- gerne. Han havde læst mange lærde Værker og prøvet mange Slags Medicin. Men Troen paa Menneskehedens Kløgt var rokket, Selvtilliden var svækket, Nerverne var ødelagte af Sengevarme og Søvnløshed, Livsglæden svandt Dag for Dag, en sygelig Pirrelighed skæmmede hans Væsen, og Fremtiden laa indsvøbt i et Net af knugende Graavejrstaager. Hans tungsindige Betragtninger ud- mundede tilsidst i det triste Ønske: „Gid Enden var nær“. En Manned senere gik den samme unge Mand tidligt om Mor- genen med lette, elastiske Skridt langs den samme Strandbred. Øjnene var klare, Livslysten var vendt tilbage, Solen kastede fra en blaa Himmel blinkende Guldglimt ned over Havet, og en yndig