En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
ung Pige, der ved en af Skæbnens besynderlige Tilskikkelser var
begyndt at bruge samme Kur, gengældte med blussende Kinder
lians varme Haandtryk og Hilsen. Efter Afskeden vendte de to
unge Mennesker sig gentagende om og nikkede til hinanden. Og
da han efter et forfriskende Morgenbad glad i Sind og med frejdig
Fortrøstning til Fremtiden vandrede tilbage, vidnede hele hans
Væsen om, at han resolut havde ombyttet den livstrætte, overner-
vøse Klynkesvend med et maalbevidst og handlekraftigt ungt Men-
neske. Før havde han sukket: „Gid jeg laa paa Havets Bund“.
Nu nynnede han om Kap med Lærken en munter Solstraale-Melodi
til „Morgenstund har Guld i Mund!“ Miraklet var sket. Staa-op-
Kuren havde virket.
Det her anbefalede Helbredelsesmiddel er ingen Universalmedi-
cin, men dets Moral har Ærinde til mange Hjem. Særlig bør den
Ungdom, der ej af økonomiske Aarsager er tvungen til at begynde
Dagens Arbejde paa bestemt Klokkeslet, vænne sig til hver Morgen
tidligt resolut at lystre Parolen: „Staa op!“ Og den, der har
Karakterstyrke nok til at fatte Beslutningen, bør springe ud af
Sengen med det samme, før Klynkevanen finder en af Blødagtig-
hedens utallige Undskyldninger for at sove — og sygne videre.
IL
Vi har længe klaget over daarligt Vejr, og der er i alle in-
teresserede Kredse, selv blandt Jurister, Spurve og Rigsdagsmænd,
Enighed om, at vi har haft en meget vaad Sommer. Men et Par
klare Dage med blaa Himmel og muntert Høstarbejde bortvejrer
hurtigt de triste Indtryk. Solen kaster et gyldent Skær over Land-
skabet, de tunge Skyer drager bort, Haabet sejrer over Tvivlen,
Barometret stiger, og lyse Billeder dukker op i Horisonten. Lad os
da uden at glemme vort Emne give Fantasien frit Spillerum og
lægge Mærke til, hvorledes den paa en saadan Solskinsdag spreder
Vingerne og fortolker Øjeblikkets vekslende Stemninger.
*
Hvert Aar har sin Vaar, og naar det længe har været \ inter,
saa længes vi efter den fagre Tid, da Svalen begynder at kvidre,
og Bøgen springer ud. Det er prægtigt ovenpaa Kulden og Sne-