En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
256 ung Pige, der ved en af Skæbnens besynderlige Tilskikkelser var begyndt at bruge samme Kur, gengældte med blussende Kinder lians varme Haandtryk og Hilsen. Efter Afskeden vendte de to unge Mennesker sig gentagende om og nikkede til hinanden. Og da han efter et forfriskende Morgenbad glad i Sind og med frejdig Fortrøstning til Fremtiden vandrede tilbage, vidnede hele hans Væsen om, at han resolut havde ombyttet den livstrætte, overner- vøse Klynkesvend med et maalbevidst og handlekraftigt ungt Men- neske. Før havde han sukket: „Gid jeg laa paa Havets Bund“. Nu nynnede han om Kap med Lærken en munter Solstraale-Melodi til „Morgenstund har Guld i Mund!“ Miraklet var sket. Staa-op- Kuren havde virket. Det her anbefalede Helbredelsesmiddel er ingen Universalmedi- cin, men dets Moral har Ærinde til mange Hjem. Særlig bør den Ungdom, der ej af økonomiske Aarsager er tvungen til at begynde Dagens Arbejde paa bestemt Klokkeslet, vænne sig til hver Morgen tidligt resolut at lystre Parolen: „Staa op!“ Og den, der har Karakterstyrke nok til at fatte Beslutningen, bør springe ud af Sengen med det samme, før Klynkevanen finder en af Blødagtig- hedens utallige Undskyldninger for at sove — og sygne videre. IL Vi har længe klaget over daarligt Vejr, og der er i alle in- teresserede Kredse, selv blandt Jurister, Spurve og Rigsdagsmænd, Enighed om, at vi har haft en meget vaad Sommer. Men et Par klare Dage med blaa Himmel og muntert Høstarbejde bortvejrer hurtigt de triste Indtryk. Solen kaster et gyldent Skær over Land- skabet, de tunge Skyer drager bort, Haabet sejrer over Tvivlen, Barometret stiger, og lyse Billeder dukker op i Horisonten. Lad os da uden at glemme vort Emne give Fantasien frit Spillerum og lægge Mærke til, hvorledes den paa en saadan Solskinsdag spreder Vingerne og fortolker Øjeblikkets vekslende Stemninger. * Hvert Aar har sin Vaar, og naar det længe har været \ inter, saa længes vi efter den fagre Tid, da Svalen begynder at kvidre, og Bøgen springer ud. Det er prægtigt ovenpaa Kulden og Sne-