Betænkning over de udarbejdede Planer for Vand- Gas- og Cloak-Anlæg i Kjøbenhavn

Forfatter: James Simpson

År: 1853

Forlag: Louis Klein

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 628.0 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000024

Trykt som Manuscript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
fuldstændigen beviist, at den opvarmer Retorterne eensforinigen og ikke udfordrer niere Brændsel end den for nævnte Qvan- titet. Enhver Bænk eller Ovn forkuller 2 Tons Steenkuul og frembringer af Newcastle- eller Durhamkul omtrent 18000 Cbf. god Gas pr. 24 Timer. Man vil frembringe derved 65 Bushels Coaks, hvoraf 55 Bushels blive levnede til Salg. For at vise den store Vigtighed af denne Maade at lægge Retorterne, hvorved Heden eensformigen kan vedligeholdes, vil jeg anføre, at Kulgassens Lyskraft er aldeles afhængig af den Mængde oliedannende Gas, som findes deri, og at denne Gas bliver decomponeret, naar Retorterne blive holdte paa en altfor hoi Temperatur, idet reen Brint frembringes, og Kulstoffet af- sætter sig paa Retorternes indre Flade i Form af tyk Blyant- lignende Skorpe. Paa den anden Side, naar man arbelder ved for lav en Temperatur, vil den flygtige Kulbrinte gaae bort i Form af bitumineuse Dampe og aldeles tabes som oplysende Stoffer. Dersom Retorterne holdes i ujevn Hede, ville begge Resultater fremkomme eller i alle Tilfælde i slet construerede Ovne, dersom man driver Heden saa hoi, at den beskyttede Deel af Retorten holdes paa den passende Varme- grad, maa den ubeskyttede Deel nodvendigviis blive for heed, og en Afsætning af Kul finde Sted. Beliggenheden af det hydrostatiske Hovedror (Plan 4) maa forkastes, fordi Flammen som slaaer ud af Retorten, medens den fyldes, bestemt vilde opvarme Tjæren, som samles deri. Dette Hovedror burde lægges i den samme Linie, som de lodrette Ror. Den incest flygtige Deel af de Ureenheder, som finder i Steenkulgas, er Naphtalinet, som man ikke aldeles kan adskille ved den blotte Afkjolning, cla man ofte finder dens bladige Crystaller i Gadernes Hovedledninger paa store Afstande fra Værkerne. Denne Substants’s Adskillelse burde omhyggeligen bevirkes, og den største Deel deraf burde være absorberet.