Betænkning over de udarbejdede Planer for Vand- Gas- og Cloak-Anlæg i Kjøbenhavn

15 forend Gassen kommer ind i de lodrette Forfætningsror, ellers ere de meget udsatte for at tilstoppes. Jeg finder ingen Indretning angiven i Tegningerne, hvorved denne tidlige Udskilning af Naphtalin kunde bevii’kes. Da Kulnaphta har en stor Tiltrækning til Naphtalin, burde Gassen holdes i længere Tid i Berøring med Naphtaen. og den simplest« Methode for at tilvejebringe dette bestaaer deri, at man gjor Roret fra det hydrostatiske Hovedror saa langt som muligt, forend det forbindes med de verticale Con- densatorer. Dets Længde skulde omtrent være 30 Fod for hver Tomme af Rorenes Diameter, medens det Tryk, hvor- under man arbeider, skulde være liig 2 Tommers Vandtryk. Jeg antager dette Rors Diameter at være 10", og derfor skulde Condensatoren i det Mindste være 300' fra dot hyclrou- liske Hpvedror istedetfor 100', som Planen udviser. Som en yderligere Forsigtighedsregel kan man sætte et Tjærekar for hver 20 Fod og lade Rorets aabne Ende dyppe ned i samme. Med Hensyn til Ordningen af Condensatorerne burde man sorge for saa megen Overflade, som muligt. Ved enkelte Ror, især naar de have store Diametre, som paa den fore- lagte Plan, kommer den midterste Deel af Gassen, som gaaer igjennem dem, ikke i Berøring med den ydre Væg. Gassen bliver derfor ikke paavirket af den formindskede Temperatur, og gaaer for en stor Deel ufortættet til Renseren. Man faaer en uforkastelig Condensator, naar et indvendigt Ror, paa begge Ender aabent mod Atmosphæren, danner med det ydre et ringformigt Ruin, igjennem hvilket Gassen bevæger sig, og jeg har fremstillet et saadant i den vedfoiede Tegning. Over- fladens Størrelse maa reguleres overeenstemmende med Qva- liteten af den producerede Gas. Den ydre Atmosphæres Temperatur maa nodvendigviis