Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

192 Meddelelser Ira den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. hele Anlæges Nyttevirkning afhænger af den Omsigt og Omhu, hvormed Konstruktionen og Udførelsen af Anlæget er foretaget. Et Exempel i saa Henseende er Pumpemaskinerier. De, som have haft Lejlighed til at undersøge disse Forhold ved vore kommunale Vandværker i Pro- vinserne, ville vide, at de nyeste Anlæg have givet langt smukkere Resultater i Retning af Brændselsfor- brug end de tidligere. Paa dette Omraade er der ganske sikkert kommet en Interesse for Spørgsmaalet, en Kappelyst frem; det var at ønske, at denne Interesse maatte udbrede sig ogsaa til andre Damp- kraftsanlæg. Naar jeg i Aften har fremdraget dette Spørgsmaal her, saa er det, fordi jeg har ment, at der her i Foreningen er mange, der have Evne og Lejlighed til at virke i den angivne Retning. Sluttelig skal jeg kortelig bringe en Tak til dem, som veel deres Støtte have gjort det muligt at ind- samle Oplysninger om Maskinerne, og først og frem- mest til Hr. Oberst Hoskiær, der i sin Egenskab af Formand for Udstillingens Maskinudvalg og Formand for „den tekniske Forening“ med stor Autoritet og Interesse har bragt Sagen frem, til Dhrr. Kapitajn Wagner, Docent Borch og Docent Hannover, som i sin Tid ved deres Anbefaling have støttet de ud- sendte Skemaer, til Udstillingens Maskininspektør Cand. Helveg, som har haft forskj ellig Ulejlighed i den An- ledning, og endelig til Dhrr. Udstillere, uden hvis imødekommende Besvarelse af de udsendte Skemaer det overhovedet ikke vilde have været muligt at faa detaillerede Oplysninger om Maskinerne. Efter Foredraget udtalte: Kapitajn Wagner: Jeg kan fuldstændig tiltræde den ærede Foredragsholders Bemærkning om det uhel- dige i, at der er forskjellige Opfattelser af, livad der skal forstaas ved Hestøkraft. Det er gaaet mig og maaske flere saaledes, at naar der har været Tale om Arbejdsmaskiner, som skulde laxeres, ere de bievne opgivne i, hvad man næsten kunde fristes til at kalde imaginær Hestekraft, og hvor man ved Opgivelsen har tænkt paa den Dampmaskines nominelle Hestekraft, som skulde trække Arbejdsmaskinerne. Jeg fik en Gang en Arbejdsmaskines Kraftforbrug opgivet til 16 H.K. og havde ikke Lejlighed til at konstatere Rigtigheden heraf, men gik ud fra som det eneste rimelige, at der var ment effektiv Hestekraft, da alt andet burde være udelukket. Det vedkommende Anlæg kom ikke i Stand; men efter at Planen dertil var uddebatteret, fik jeg at vide, at det var et 16 Hestes Lokomotiv, som der var ment. Jeg vil bede De Herrer betænke, hvad der kunde være opstaaet deraf, naar jeg havde konstrueret det fornødne til at overføre 16 effektive Heste, og det viste sig, at det var 16 af den Slags nominelle Heste, som man lige saa gjærne kan kalde 32. Her i Byen skal det vær© sket, at Lokomobiler have staaet paa Lager og voxet sig iioyle H.K. til, idet de fra 6 og 12 H.K. i Katalogerne avancerede til 8 og 16 H.K., og det kan der i og for sig ikke siges noget til, da det sidste vel er rigtigere end det første. Benævnelsen nominel Hestekraft var meget god i sin Tid, da der kun existerede en eneste Type, Watts Lavtryksmaskiné, men i samme Grad man er kommen ind paa de høje Tryk, en Bevægelse, som ogsaa er fulgt her hjemme, i samme Grad er en Angivelse af nominelle Heste værdiløs. Naturligvis ere effektive Heste, hvorved der maa forstaas Bremseheste paa Kruni- tapaxlen, det rigtigste, men for saa vidt som man ikke er i Stand til altid at kunne angive effektive Heste, har Angivelsen i indicerede Heste en Del at sige, idet Ma- skinfabrikationen er skreden saaledes frem, at man kan taxere Forholdet mellem effektiv© og indicerede Heste nogenlunde. Altsaa hvor det ikke er muligt at faa begge Opgivelser, og hvor det vil være noget besværligt at faa effektive Heste, tror jeg, man vil faa en Del at vide ved indicerede Heste, naturligvis altid med Opgivelse af Fyldningsgraden, Omdrejningstallet og Damptrykket. Med Hensyn til hvad der blev sagt om at ud- byde Maskiner, kan jeg ogsaa i alt væsentligt slutte mig til den ærede Foredragsholder. Jeg tror det er meget vigtigt, for ikke at sige nødvendigt, at stille fornuftige Spørgsmaal, naar man vil have fornuftige Svar. Men jeg tror det paa den anden Side nød- vendigt at overlade Fabrikanterne en vis Frihed; det kan tidt være, naar man har Brug for en Maskine, og vedkommende Fabrikant har Model til Maskiner, som vel ikke falde aldeles sammen med, hvad man har tænkt sig, men kan bruges, at praktiske Hensyn da tale for at tage den, og man bør derfor ofte lade tydelig redigerede Direktiver træde i absolute For- dringers Sted. Hvad der endelig blev sagt om at opmuntre Fa- brikanten eller mulktere ham i Forhold til Dampfor- bruget, maa jeg tilstaa, at den Tanke er mig noget nyt, °g jeg har ikke klaret den for mig. Foreløbig staar det for mig saaledes, at det vilde medføre en Del prak- tiske Vanskeligheder, men der kan ganske vist være noget korrekt derved, og de praktiske Vanskeligheder ville vel heller ikke imellem Folk, som forstaa, hvad det drejer sig om, være uovervindelige. Jeg tror, at vi maa være den. ærede Foredragsholder taknemmelige baade for det store Arbejde, som han har samlet saa smukt og klart, og særlig takke ham for de afslut- tende Bemærkninger. Viceformanden, Professor Holmberg: Maa jeg takke den ærede Foredragsholder for hans oplysende Foredrag. Jeg antager, han vil være saa venlig at give Besked med Hensyn til de mange Tegninger, som vi ikke have kunnet se fra vore Pladser.