Vejledning Til Brug Ved Øvelserne I Organisk Analyse
Forfatter: J. K. GJALDBÆK
År: 1916
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 59
UDK: 543 8
VEJLEDNING
TIL BRUG VED ØVELSERNE I
ORGANISK ANALYSE
PAA
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLES
KEMISKE LABORATORIUM
TRYKT SOM MANUSKRIPT
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Forsøg 2. Til ca. 10 cm3 af en 1 pCt. Druesukkeropløs-
ning sættes 1 cm3 Alméns Reagens, og Blandingen koges i
3—4 Minutter under Omrøring med en Glasspatel for at for-
hindre, at Vædsken ved Stødkogning slynges ud af Reagens-
glasset. Vædsken farves først gul, til Slut bliver den brun-
sort, og ved Henstand udskilles et sort Bundfald. Det sorte
Bundfald bestaar af Vismutunderilte eller metallisk Vismut,
dannet af den basiske Vismutsaltopløsning ved1, at Druesukke-
ret har virket reducerende.
Forsøget gentages med en 1 °/00 Druesukkeropløsning.
Efter Brugen af flere Lægemidler, f. Ex. Rhabarber, Antipyrin, Salol
Terpentinolie og visse svovlholdige Lægemidler bliver Reaktionen ikke paa-
lidelig.
Forsøg 3. Forgæringsforsøg. •
I et Reagensglas rystes 20 cm3 10 pCt. Druesukkeropløs-
ning sammen med lidt Pressegær, opslemmet i et Par cm3 Vand.
Reagensglasset forsynes med en Prop med et ombøjet Afled-
ningsrør. Afledningsrøret sænkes ned i et Reagensglas med
Kalkvand. Efter 1 Times Forløb er Processen godt i Gang.
C6H12O6 = 2C2H5OH + 2CO2.
Den udviklede Kul dioxyd bobler gennem Kalk vandet, og
der fremkommer en Udfældning af Kalciumkarbonat. Efter
et Døgns Henstand underkastes Vædsken en Destillation, og de
første 2—3 cm3 opsamles. Nogle Draaber heraf udgnides i
Haanden, og man iagttager Lugten af Vinaand. Med Resten
anstilles Reaktionen for Vinaand med Jod og Natriumhydroxyd
(se Forsøg 1. Pag 53):
Forsøg 4. Kvantitativ Bestemmelse af Druesukker ved
Gæring.
Hertil anvendes bedst et Lohnsteins Sakkarimeter.
Paa Apparatet hækles Glycerin gennem det lange Rør, ind-
til Kuglen (b) er fyldt hermed. I det bøjede Rør (a) anbringes
0,5 cm' af den Vædske, hvis Sukkerindhold skal bestemmes,
f. Ex. Urin, og der tilsættes 2—3 Draaber af en Gæropslemning.
Proppen indsmøres med Hanefedt og paasættes, idet man sørger
for, at Glycerinet kommer til at staa nøjagtig ved Manometer-
rørets Nulstreg. Apparatet henstilles ved almindelig Stuetem-
2*