Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

5 Naar det drejer sig om at udnytte det mest mulige af GudenaaensRegulering af Vandmasser i et Kraftanlæg eller paa anden Maade, er det meget ønskeligtVaildførin9en- at have det i sin Magt at kunne regulere Vandføringen, hvis stærke Variation fremgaar af Vandføringskurven. Denne Regulering iværksættes veel i et Bassin at opspare Vand, naar Vandføringen er stor, for atter at kunne tappe af Bassinet, naar Vandføringen synker og ønskes forøget. Som et saadant Bassin anvendes bedst Vandløbets Søer, men For- holdene er her i Landet ikke gunstige for en saadan Regulering, da en Opstemning af Søernes Vandspejl vil kræve uforholdsmæssig store Er- statninger paa Grund af den ret store Værdi af Jorden langs Bredderne. I saa Henseende er Lande- som Norge og Sverige langt heldigere stillet, thi der er Grundværdien ofte saa ringe, at Opstemninger paa flere Meter af Søernes Vandspejl kan foretages, og Bassiner, der rummer Millioner af Kubikmeter Vand, fremstilles uden større Erstatning. I nærværende Tilfælde maa man da gaa den noget besværligere Vej at sænke Vandspejlet i Søerne og benytte denne Sænkning til Reguleringen. I Mossø, G-udensø og Rymøllesø er Vandet ved Ry Mølle stemmet op til en saadan Højde, at en Sænkning kun kan foretages ved en Sænk- ning af Møllens Flodemaal. Paa samme Maacle er Vandet af Silkeborg Papirfabrik stemmet Regulering op i Silkeborgsøerne. Derimod vil en Sænkning paa ca. 1 m af Vand- ved Hjælp af spejlet i Silkeborg Langsø og Ørnsø kunne tilvejebringes ved Uddybning Silkeborg af Gudenaa fra Silkeborg Langsø indtil ca. 1 km nedenfor Resenbro. La“gsø °9 Som tidligere nævnt har Silkeborg Langsø og Ørnsø tilsammen en Over- *,rnsø- flade af 3,0 km2. Ved Hjælp af Vandstandsobservationer, foretaget ved Silkeborg Papirfabrik, kan det fastslaas, at Engene ved Søerne, som rimeligt er, efter en Regulering kommer til at lide mindre af Vandet, end de nu gør, idet Vandet i Søerne som Maksimum kun stemmes op til Kote 19,00. Ogsaa Papirfabrikken opnaar ved Fastsættelsen af dette Flode- maal at blive fri for det ofte ret generende Højvande. Middelvandstanden i Silkeborg Langsø var nemlig i 1904: 19,04, i 1905: 18,96, i 1906: 18,97, i 1907: 19,05 og i 1908: 19,18. Stærkt Højvande forekom 15. Marts 1908, da Vandstanden naaede 19,637 medens den i saa lang Tid som fra 14. December til 26. December 1907 holdt sig paa 19,50. Et særligt Lavvande forekom 12. Juni 1905, da Søens Vandspejl stod i 18,65. Forudsætter man Reguleringen udført efter de Reguleringslinier, der er indlagt paa Fig. 4, vilde Middelvandstanden i Silkeborg Langsø for den fremstillede Periode April 1908—Januar 1910 have været 18,25, altsaa 0,93 m under Middelvandstanden i 1908. Af Arealerne, der grænser til Silkeborg Langsø, er der ca. 6,4 ha = 11,5 Tdr. Land, der ligger i Højden'J9,00 og derunder, medens cler mellem Horisontalkurverne i Højderne 19,00 m og 20,00 m ligger et Areal paa ca. 130 ha eller 235 Tdr. Land. Dette Areal vil for Fremtiden, naar clen tilsigtede Regulering i Silkeborg Langsø foretages, faa langt heldigere Vandstandsforhold end nu; i det i Afsnit VIII opførte Overslag for det projekterede Kanalanlæg er det derfor forudsat, at saavel Ejerne af det nævnte Areal, som ogsaa Silkeborg Papirfabrik yder Tilskud til Reguleringsarbejdernes Udførelse.