Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa
Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber
År: 1910
Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Sider: 72
UDK: 621.209 Fab
DOI: 10.48563/dtu-0000143
Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Ved den nævnte Uddybning af Gudenaa kan Vandspejlet sænkes
til Kote 18,00 eller 17,80, eftersom Vandføringen er stor eller lille, og man
vil saaledes om Vinteren kunne have en Reguleringshøjde af 1,0 m og
om Sommeren en Reguleringshøjde af 1,2 m. Herfra maa dog trækkes
den Højde, der angiver Fordampningens Størrelse indenfor Regulerings-
perioden, og Middelværdierne af Fordampningen fra fri Vandflade udtrykt
i Centimeter skal derfor her anføres for de enkelte Maaneder:
Januar 1,0 cm Juli 13,4 cm
Februar 1,3 - August 11,6 -
Marts 2,6 - September 6,8 -
April 5,2 - Oktober 3,5 -
Maj 9,6 - November 1,9 -
Juni 13,8 - December 1,8 -
En Undersøgelse af Reguleringens Indflydelse paa Vandføringen,
navnlig med Henblik paa, hvor højt den mindste Vandføring kan sættes
op, og livor langt den største Vandføring kan sættes ned, er nu udført.
Undersøgelsen er sket grafisk ved Hjælp af Vandføringskurven (Fig. 4).
Arealet mellem denne Kurve og dens Abscisseakse angiver nemlig den totale
Vandmængde G-udenaa fører, idet 1 mm paa Abscisseaksen fremstiller 2 Døgn
og 1 mm paa Ordinataksen 1 m3/sec, vil altsaa 1 mm2 fremstille en
Vandmængde af I. 48. 60. 60 = 172 800 m3. Vælger man da en Tids-
periode, indenfor hvilken der skal reguleres, kan man, ved Hjælp af et
Planimeter indlægge den Linie, hvorefter man skal regulere, naar Vand-
standen skal være den samme i Reguleringsbassinet ved Begyndelsen
og Slutningen af Perioden. Det Areal, der ligger over Reguleringslinien
mellem denne og Vandføringskur ven, skal da være lig med det tilsvarende,
der ligger under Reguleringslimen, men samtidig maa det paases, at den
opsparede Vandmængde aldrig bliver for stor, saa Vandet i Bassinet stiger
over Flodemaal. Dette er undersøgt og fremstillet ved Hjælp af den neder-
ste Kurve i Fig. 4, hvis Abscisser, ligesom i de to andre Kurver, angiver
Ticlerne, og hvis Ordinater fremstiller de i Bassinet opsparede Vand-
mængder. Maalestoksforholdet for Ordinaterne er 1 mm o? 200 000 m3/sec-
Arealernes Omsætning til Linier sker grafisk; er nemlig de to Højder ved
et Døgns Begyndelse og Slutning a og b maalt i mm, da er Arealet
a mm2, og det fremstiller en Vandmængde af - 172 800 m3, der
A
atter skal fremstilles ved en Linie af Længde b) ^ = (a+b) 0,432.
a • JUv vUU
Vandmængden varierer altsaa med Summen a + b efter en ret Linie, der
danner en Vinkel med den vandrette, livis sinus er 0,432. Fremgangsmaaclen
ved Maaling af Over- eller Underskud af Vand er da følgende: Ordinat-
summen a + b afsættes paa Vinkelens ene Ben, Afstanden maales til det
andet, og denne Afstand fremstiller da atter de søgte Vandmængder.
Reguleringsvandmængclerne maa aldrig overskride den Vand-
mængde, der svarer til Reguleringshøjden minus den Højde, der frem-
stiller Fordampningen i Reguleringsperioden. Er den saaledes reducerede
Reguleringshøjde 1,0 m, kan Bassinet rumme 3 000 000 m3.
En mere effektiv Regulering vilde opnaas, dersom Silkeborgsøerne
kunde bruges til Reguleringsbassin. Disses samlede Overflade er som tid-
ligere nævnt 14,4 km2. Kunde man, efter at have sænket Vandstanden i
Regulering
ved Hjælp af
Silkeborg-
søerne.