Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
7 Silkeborg Langsø og Ørnsø, sænke Turbinerne veel Silkeborg Papirfabrik et tilsvarende Stykke, fik man paa den Maade Vandspejlssænkningen „flyt- tet“ op i Silkeborgsøerne. Papirfabrikken vilde beholde samme Mini- mumsfald, medens Maksimumsfaldet vilde forøges, og Engene ved Silke- borg Langsø og Ørnsø vikle faa god Afvanding. For Sejladsen ovenfor Silkeborg vilde der vel blive nogen Uddybning at foretage. Minimums- vandføringen vilde ved denne Regulering bringes op til 14,4 m3/sec. En saaclan Regulering skulde synes at være til Fordel for Papir- fabrikken, hvis Vandkraft for Øjeblikket er højst variabel, ikke alene paa Grund af Vandføringens Variation, men ogsaa paa Grund af højt Bag- vand, cler forringer Turbinernes Virkningsgrad betydeligt. Aftapningen ved Fabrikken maatte foregaa bestandigt, enten gennem Turbinerne eller gennem Frislusen, saafremt Turbinerne, som det nu er Tilfældet, skal standses fra Lørdag Aften til Mandag Morgen. Da en Regulering i Silkeborgsøerne vil berøre Gudenaaen ovenfor Silkeborg, menes imidlertid en nærmere Undersøgelse af dette Forhold at falde udenfor nærværende Projekts Omraade. De Arbejder, der skal udføres for at iværksætte Reguleringen med Regulerings- Silkeborg Langsø og Ørnsø som Reguleringsbassin, bliver: arbejderne. 1) Uddybning af Gudenaa fra Okkerfabrikken ca. 3 km ovenfor Resenbro til et Punkt ca. 1 200 m nedenfor Resenbro i alt paa en Stræk- ning af 4 200 m. 2) Bygning af et Reguleringsværk til Opstemning og Aftapning af Vandet i Søerne. 1) Paa de første 1 200 m lægges Aaens Bund vandret i Kote 16,20 herfra gives den et Fald af 1 : 10 000, saa Bundkoten, hvor Uddybningen ophører, bliver 15,90. Bundbreden gøres 15 m og Skraaningsanlæget 1,5:1. Den Vandmængde, en saaclan Kanal fører, er udregnet efter Kut- ters Formel ved 2 m Vanddybde til 20.38 m3/sec og ved 1,8 m Vanddybde til 16,85 m3/sec. Da Forbruget af Bassinet imidlertid ikke skal foregaa ved større Vandføringer, vil man kunne regne med, at Vandspejlet kan sænkes til 16,20 + 1,8 = 18,00, og da Flodemaalet i Bassinet er 19,00, bli- ver altsaa, som tidligere nævnt, mindste Reguleringshøjde 1,0 m. Ved ringe Vandføring vil Vandstanden kunne sænkes til Kote 17.8, saa Vanddybden bliver 1,6 in; thi Vandspejlet i Sminge Sø er ved den lave Vandføring 17,6 m, og Afstanden fra Reguleringsslusen til Sminge Sø er 4 000 in, saa Faldet paa Vandspejlet bliver 1 : 20 000, med hvilket Fald den uddybede Aa vil føre en Vandmængde af 9,85 m3/sec. Reguleringshøjden er da 19,00 4- 17,8 = 1,2 m, som før nævnt. Jordarbejdet ved Uddybningen vil beløbe sig til 80 000 m3. Den ved Besenbro liggende Aalegaard maa nedlægges. 2) Reguleringsslusen. Pl. II og III. PI. li og III. For at kunne aftappe Vandet fra Reguleringsbassinet efter Behag, maa der i Gudenaa nedenfor Langsøen opføres en Reguleringssluse. Idet Vandet til Tider stemmes op til Kote 19,00, maa denne Sluse bygges tæt ved Søens Afløb for derved at opnaa, at saa lidt Areal som muligt over- svømmes. Ved Station 45 i Afpælingen Silkeborg-Sminge Sø, 1,4 km oven- for Besenbro, er der fundet en passende Plads for Reguleringsslusen, idet det stærkere Fald paa Aaen endnu, ikke er begyndt lier og Bundfor- holdene her liar vist sig tilfredsstillende.