Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

15 i intet af de sidste 9 Aar i disse Maaneder liar været lavere end 12,5 m3/sec. Mindre Forskel viser de 2 Kurver for Efteraarsmaanederne, Sep- tember har saaledes henholdsvis 11,0 og 11,3 m3/sec. Ogsaa Vandføringen i Februar Manned er af Betydning, idet Frostperioder her kan foraarsage stærk Reduktion i Vandmængden. Som rimeligt er, har de ovenomtalte Vandløbsreguleringer heller ikke kimnet indvirke herpaa, og Aar 1902 viser da ogsaa en omtrent ligesaa lav Vandføring i Februar som 1896. nemlig 11,8 m 3/sec mod 10,7 m3/sec. Foruden Minimalvandføringen er det ogsaa af Betydning at ud-Gennemsnits- regne den gennemsnitlige Vandføring, med hvilken der kan regnes forvan^^ør^n9en‘ hver af Aarets Maaneder. Paa Fig. 8 er dette Gennemsnit angivet for hver Maaned. dels udregnet for de sidste 32 Aar, dels for de sidste 9 Aar. Det vil ses, at den sidste Kurve ligger noget højere om Foraaret, den første noget højere om Efteraaret. Højest kommer for de 32 Aar December med 22,7 m3/sec., medens Juli kun har 14,9 m3/sec. Det bemærkes, at de Maaneder, i hvilke Vandføringen overskrider det Maksimum, for hvilket Kanalen er projekteret, nemlig ca. 24 m3/sec., i Udregningen er indført med denne Størrelse, idet det overskydende Vand jo altid gaar tabt. Af Kurverne ses det, at Forholdet mellem Gennemsnitsvandførin-Vandkraftens gen i Kanalen i den bedste og den daarligste Maaned for 32 Aar er SomRe9elmæss^' 22,7: 14,9 eller omtrent som 1,5: 1. hed' Endvidere ses det, at Forholdet mellem Kanalens Maksimalvand- føring og Minimalvandføringen i Februar Maaned er 24: 10,7, medens Forholdet mellem Kanalens Maksimalvandføring og Minimalvandføringen i Juli er 24 : 9. Endelig viser Fig. 5, at Forholdet mellem den maksimale Vand- føring og den minimale Vandføring i Gudenaaen for de sidste 32 Aar beløber sig til ca. 7, og for de sidste 9 Aar til ca. 4. Naar man sammenligner disse Forholdstal med tilsvarende Tal for udenlandske Vandkræfter, viser det sig, at de er særdeles gunstige. Der findes mange Vandkraftanlæg, særlig i Bjergegne, hvor Forholdet mellem Maksimalvandføringen og Minimalvandføringen stiger til 40, 50 eller endog højere, idet Vandtilførslen til Tider næsten ophører i tørre Sommermaanecler eller under stærke Frostperioder, medens Vandmængden efter Tøbrud paa den anden Side stiger overordentlig stærkt og nødven- diggør store Vandbygningsarbej der for at forhindre Oversvømmelser. Naar der til Trods for de forholdsvis store Udgifter, som Kanal- bygningen fordrer, kan være Tale om en økonomisk Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft, skyldes det da ogsaa i første Række Vandføringens forholdsvis store Regelmæssighed. Kanalens Dimensioner er fastsat saaledes, at dens maksimale Vand- Kanalens føring er godt dobbelt saa stor som den Minimalvandføring, med hvilken maksimale man efter de foreliggende Erfaringer maa regne. Ved denne Dimen- Vandiøring- sionering vil det være muligt at opnaa en forholdsvis gunstig Udnyt- telse af Kanalen, idet det kan ventes, at Kraftforbruget vil være en Del større om Vinteren under Forudsætning af, at en Del af Kraften benyttes til Belysning. Endvidere vil Variationerne i Kraftaftagningen, under samme Forudsætning, ogsaa være størst om Vinteren saavel fra Døgn til Døgn