Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
 16 som inden for de enkelte Døgn, hvilket altsammen nødvendiggør Tilførslen af en større Vandmængde om Vinteren. Kun i det Tilfælde, at Vand- kraften udelukkende benyttes til Drift af elektro-kemiske eller andre Fabrikker med regelmæssig Kraftaftagning hele Aaret igennem, vil det være rigtigt at nøjes med en mindre Kanal. Der vil være Grund til at undersøge, om det under den først- nævnte Forudsætning kan betale sig at bygge en større Kanal end projek- teret, idet det af Fig 5 fremgaar, at en ikke ringe Mængde Vand maa løbe ubenyttet bort. Til Bedømmelse heraf vil det være nødvendigt at ud- regne den aarlige Middelvandmængde i forskellige Tilfælde. Den aarlige Paa Basis af Kurven over Gennemsnitsvandføringen er derfor den Middelvand- aarlige Vandmængde henholdsvis for de sidste 32 Aar og for de sidste 9 mængde. ^ar ujregne^ idet Vandføringer ud over den projekterede Kanals Maksi- malvandføring (24 m3/sec) ikke medregnes. Denne saakalclte industrielle Middelvandmængde beløber sig for de sidste 32 Aar til 600 000 000 m3 pr. Aar, svarende til en Middelvandføring for hele Aaret af 19,0 ni3/see og for de sidste 9 Aar til 610 000 000 m 3 pr. Aar, svarende til en Middel- vandføring for hele Aaret af 19,3 ni 3/sec. Da der kan regnes med et Gennemsnitsfald paa 8 m, svarer de ovennævnte Vandmængder til henholdsvis ca. 17 700 000 og ca. 18 000 000 I. HK. Timer pr. Aar; ved en Nyttevirkning af Turbineanlæget af ca. 75 pCt. faas henholdsvis ca. 13 250 000 og ca. 13 500 000 E. HK. Timer pr. Aar eller henholdsvis ca. 8 850 000 og ca. 9 000 000 KW. Timer pr. Aar. For at bedømme, om det vil kunne betale sig at bygge en større Kanal, er nu tillige Middelvandmængden for de sidste 9 Aar for en Kanal med en Maksimalvandføring af 30 m 3/sec udregnet, og denne beløber sig til ca. 640 000 000 m3 pr. Aar, svarende til en Middelvandføring for hele Aaret af 20,25 m 3/sec, hvilket atter giver ca. 9 500 000 KW. Timer pr. Aar. Af det i Afsnit VIII indeholdte Anlægsoverslag vil det endvidere ses, at den projekterede Kanal for 24 m3/sec vil koste ca. 355 000 Kr., idet Bekostningen ved Lukke- og Grundsluse ikke medregnes; et approksimativt Overslag over de samme Arbejder for en Kanal med en Vandføring af 30 m 3/sec har vist, at en saadan vil koste ca. 420 000 Kr., altsaa ca. 65 000 Kr. mere. Regnes de aarlige Udgifter til ca. 8 pCt. af Anlægs- summen, vil disse for en Kanal meel 24 m3 Maksimalvandføring pr. Sek. beløbe sig til ca. 29 000 Kr., medens de aarlige Merudgifter for en Kanal med 30 m3 Maksimalvandføring pr. Sek. beløber sig til ca. 5 000 Kr. Det første Tal svarer til en Kraftmængcle paa ca. 9 000 000 KW. T., altsaa ca. 1/3 Øre pr. KW. T., medens Forøgelsen af Kanalen til 30 m3/sec kim giver en Forøgelse af Kraftmængden med 500 000 KW. T., som altsaa vil koste ca. 1 Øre pr. KW. T. Det ses heraf, at den indvundne større Kraftmængcle vil være forholdsvis dyrt betalt. Hertil kommer yderligere, at den forøgede Vand- mængde saa godt som helt falder i Vintermaanederne, og at altsaa Forholdet mellem Kanalens Maksimalvandføring og Minimalvandføring vilde forøges yderligere ud over Forholdet 2:1. Det vil derfor være forbundet med Vanskeligheder at finde Afsætning for den forøgede Kraftmængcle, og derfor bør man ikke skride til et større Anlæg end projekteret.