Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa
Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber
År: 1910
Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Sider: 72
UDK: 621.209 Fab
DOI: 10.48563/dtu-0000143
Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
som inden for de enkelte Døgn, hvilket altsammen nødvendiggør Tilførslen
af en større Vandmængde om Vinteren. Kun i det Tilfælde, at Vand-
kraften udelukkende benyttes til Drift af elektro-kemiske eller andre
Fabrikker med regelmæssig Kraftaftagning hele Aaret igennem, vil det
være rigtigt at nøjes med en mindre Kanal.
Der vil være Grund til at undersøge, om det under den først-
nævnte Forudsætning kan betale sig at bygge en større Kanal end projek-
teret, idet det af Fig 5 fremgaar, at en ikke ringe Mængde Vand maa
løbe ubenyttet bort. Til Bedømmelse heraf vil det være nødvendigt at ud-
regne den aarlige Middelvandmængde i forskellige Tilfælde.
Den aarlige Paa Basis af Kurven over Gennemsnitsvandføringen er derfor den
Middelvand- aarlige Vandmængde henholdsvis for de sidste 32 Aar og for de sidste 9
mængde. ^ar ujregne^ idet Vandføringer ud over den projekterede Kanals Maksi-
malvandføring (24 m3/sec) ikke medregnes. Denne saakalclte industrielle
Middelvandmængde beløber sig for de sidste 32 Aar til 600 000 000 m3
pr. Aar, svarende til en Middelvandføring for hele Aaret af 19,0 ni3/see
og for de sidste 9 Aar til 610 000 000 m 3 pr. Aar, svarende til en Middel-
vandføring for hele Aaret af 19,3 ni 3/sec.
Da der kan regnes med et Gennemsnitsfald paa 8 m, svarer de
ovennævnte Vandmængder til henholdsvis ca. 17 700 000 og ca. 18 000 000
I. HK. Timer pr. Aar; ved en Nyttevirkning af Turbineanlæget af ca.
75 pCt. faas henholdsvis ca. 13 250 000 og ca. 13 500 000 E. HK. Timer
pr. Aar eller henholdsvis ca. 8 850 000 og ca. 9 000 000 KW. Timer pr. Aar.
For at bedømme, om det vil kunne betale sig at bygge en større
Kanal, er nu tillige Middelvandmængden for de sidste 9 Aar for en Kanal
med en Maksimalvandføring af 30 m 3/sec udregnet, og denne beløber sig
til ca. 640 000 000 m3 pr. Aar, svarende til en Middelvandføring for
hele Aaret af 20,25 m 3/sec, hvilket atter giver ca. 9 500 000 KW. Timer
pr. Aar.
Af det i Afsnit VIII indeholdte Anlægsoverslag vil det endvidere
ses, at den projekterede Kanal for 24 m3/sec vil koste ca. 355 000 Kr., idet
Bekostningen ved Lukke- og Grundsluse ikke medregnes; et approksimativt
Overslag over de samme Arbejder for en Kanal med en Vandføring af
30 m 3/sec har vist, at en saadan vil koste ca. 420 000 Kr., altsaa ca.
65 000 Kr. mere. Regnes de aarlige Udgifter til ca. 8 pCt. af Anlægs-
summen, vil disse for en Kanal meel 24 m3 Maksimalvandføring pr. Sek.
beløbe sig til ca. 29 000 Kr., medens de aarlige Merudgifter for en Kanal
med 30 m3 Maksimalvandføring pr. Sek. beløber sig til ca. 5 000 Kr.
Det første Tal svarer til en Kraftmængcle paa ca. 9 000 000 KW. T.,
altsaa ca. 1/3 Øre pr. KW. T., medens Forøgelsen af Kanalen til 30 m3/sec
kim giver en Forøgelse af Kraftmængden med 500 000 KW. T., som
altsaa vil koste ca. 1 Øre pr. KW. T.
Det ses heraf, at den indvundne større Kraftmængcle vil være
forholdsvis dyrt betalt. Hertil kommer yderligere, at den forøgede Vand-
mængde saa godt som helt falder i Vintermaanederne, og at altsaa Forholdet
mellem Kanalens Maksimalvandføring og Minimalvandføring vilde forøges
yderligere ud over Forholdet 2:1. Det vil derfor være forbundet med
Vanskeligheder at finde Afsætning for den forøgede Kraftmængcle, og
derfor bør man ikke skride til et større Anlæg end projekteret.