SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

Forfatter: J. L. HEIBERG

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 75

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
Men i hvert Tilfælde viser de græske Lægers om- fattende og træffende Iagttagelser over næsten alle kjendte Former for Sindssygdom, at heller ikke de har manglet Materiale. De mest iøjnefaldende Abnormiteter er man natur- ligvis tidligt blevet opmærksom paa; allerede Sagnene har beskæftiget sig med dem. Medens Grækenland i den historiske Tid har været forskaanet for de Sinds- sygeepidemier af religieus Charakter, som i Middel- alderen hærgede Occidenten, har Sagnet om Kong Proitos’ Døtre i Argos, der havde fornærmet Hera og derfor blev slaaede med Vanvid, bevaret Erindrin- gen om en saadan Epidemi; de flakkede forvildede om, hedder det,1) i Argos’ og Arkadiens øde Egne »med alskens Usømmelighed« og smittede efterhaan- den de andre Kvinder, saaat de dræbte deres Børn og forlod Hus og Hjem. Ogsaa Dionysosdyrkelsen maa i sin Tid være gaaet hen over Grækenland som en saadan Vanvidsstorm, der navnlig bragte Exalta- tionens Smitte over Kvinderne; de homeriske Digte2) kjender den kun i Thrakien, hvor »den rasende Dio- nysos’ Ammer« styrter afsted med vildt bankende Hjerter. Skjønt den i Bund og Grund ugræske Cultus blev noget tæmmet af græsk Soberhed, især i Athen, har den dog aldrig helt aflagt sin Charakter af reli- gieus Raptus med kunstigt fremkaldt Ekstase; ved de bakchiske Nattefester i Kithairons Bjerge gik det meget vildt til, og hvordan Bacchanalierne fejredes i Italien, da Dionysosdyrkelsen i en fuldt belyst historisk Tid 0 Apollodoros II 26 ff. 2) Iliaden VI 132 ff; XXII 460—61.