SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

16 højere Grader til Afsind; de græder og sørger uden Grund og lider af Angst. I disse Steder er det Sygdomsstof ikke nævnt, som ellers spiller en Rolle i andre hippokratiske Skrifter: den sorte Galde. Men den sidst nævnte Form af Afsind svarer til, hvad der andensteds betegnes som »Melan- choli«, f. Ex. i en Aphorisme (VI 25): »hvis Angst og Nedtrykthed varer længe ved, er det en Følge af den sorte Galde (jiEÅayxoÅixov)«. Et samlet Billede af »Melancholi« findes ikke under dette Navn i den hippokratiske Skriftsamling; men der forekommer spredt endel Iagttagelser over Tilstande, som den senere græske Lægevidenskab indbefattede under dette Begreb. Saaledes beskrives et Sted1) en »svær Sygdom«, der kaldes »Bekymring (cppovric;)«, paa føl- gende Maade: den syge synes, at der i hans indven- dige Dele er ligesom en Torn, der stikker, han gribes af Lede, skyr Lys og Mennesker og søger Mørke, er angst, »Mellemgulvet svulmer op« (o: der er Hævelse i Hypochondrierne), Berøring volder ham Smerte og Angst, han har skrækindjagende Syner og onde Drømme, ser undertiden afdøde i sine Syner. Andensteds2) er der aabenbart Tale om hysteriske Phænomener: Patienterne, mest unge Piger eller sterile gifte Koner, lider af heftig Angst og Selv- mordstanker, de tror at se fjendtlige Dæmoner baade Nat og Dag, deres Hallucinationer driver dem til at springe i Brønde eller hænge sig, undertiden attraar de ogsaa Døden »som et Gode«. Det fremhæves ud- *) »Om Sygdomme« II 72 (VII S. 108 ff.). 2) »Om Jomfrusygdomme« VIII S. 466 ff.