SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

17 trykkeligt, at Stansning af Menstruationen spiller en Rolle ved disse Tilfælde. Et acut Anfald af Sindssyge med Hallucinationer, som antages at stamme fra Galden og siges især at overfalde Folk paa Rejser og i øde Egne som Følge af Skræk, beskrives saaledes:1) den angrebne faar Smerter i Hovedet, især ved Tindingerne, hans Hø- relse og ofte ogsaa Synet svækkes, han faar Kulde- gysninger og Feber; i Begyndelsen er disse Sympto- mer intermitterende, men efterhaanden som Sygdom- men skrider frem, tager Smerterne til, Pupillerne udvides, og Synet svækkes i den Grad, at man kan stikke en Finger frem mod Patientens Øjne, uden at han blinker, han piller Fnug af Klæderne i den Tro, at det er Lus, og taler vildt, han ser alskens mærke- lige Dyr og kæmpende Soldater, tror selv at være i Kamp og gebærder sig derefter; hvis man holder paa ham, gaar han truende løs paa en, skjønt han daarligt kan støtte paa Benene; han har kolde Fød- der, farer op af Søvne og ængstes af Drømmesyner; i sine lyse Øjeblikke kan han fortælle sine Drømme og huske, hvad han har sagt og gjort; til andre Ti- der ligger han stum hen Nat og Dag og aander tungt; han kan da pludseligt komme til sig selv, svare for- nuftigt og forstaa, hvad man siger til ham, men An- faldene gjentager sig med korte Mellemrum. Syg- dommen helbredes ofte, men Tilbagefald er hyppige og farlige. Heller ikke Drankergalskab har været Hippokrati- kerne ubekjendt, som det ses af enkelte Antydninger; x) »Om indvendige Sygdomme« 48 (VII S. 284 ff.).