SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

aliserende. Hos dem, der lider af meningsløs Angst, maa man søge at hæve denne ad psychisk Vej; saa- ledes blev en rig Mand, der led af sygelig Angst for at sulte ihjel af Fattigdom, cureret ved, at man bildte ham ind, at han havde faaet en stor Arv. Overfor de ustyrlige maa man undertiden anvende Prygl, overfor de lystige Skjend og Trusler. Til at opmuntre de deprimerede er Musik et godt Middel. Det er af stor Vigtighed at faa Bugt med de sindssyges Søvn- løshed; der nævnes forskjellige Sovemidler, f. Ex. Valmuedecoct, men mod deres Anvendelse advarede Asklepiades, fordi de kan medføre Lethargi; i deres Sted anbefaler han Frotteringer; først naar de ikke hjælper, kan man gribe til Sovemidler. Ogsaa en pas- sende Diæt, der hverken overfylder eller udsulter Patienten, maa iagttages. Som Middel mod Søvnløs- hed nævner Celsus ogsaa et rislende Springvand ved Sengen og Vugning i en Hængekøje. Den anden, mere langvarige Form af Sindssyge er den ved den sorte Galde hidførte Depressionstilstand. Mod den anbefales Aareladning eller Vomeren, samt Frotteringer og, hvis Patientens Kræfter tillader det, Legemsøvelser; Kosten maa være let og Maven hol- des iorden. Men desuden maa der anvendes psychiske Midler: alle ængstende Forestillinger maa holdes borte, Patienten skal opmuntres og underholdes med For- tællinger og Spil, som morede ham, da han var rask; har han produceret noget, maa man rose det og bringe ham det i Erindring; man skal lemfældigt be- brejde ham hans umotiverede Nedslaaethed og gjøre