SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

 54 den foranlediges ved Forstoppelse, heftige Opkast- ninger, Indtagen af Medicin efter Maden,1) skarpe Spiser, Bekymringer og Angst. De indledende Sym- ptomer er de samme som ved Mania. Sygdommen ytrer sig ved Ængstelser og deprimeret Sindstilstand ledsaget af Indesluttethed og Uvillie mod Omgivel- serne. Patienten ønsker stumdum Døden, til andre Tider lider han af Dødsfrygt og tror sit Liv efter- stræbt; han græder uden Grund og mumler menings- løst hen for sig; efter Maaltiderne kan der indtræde en oplivet Tilstand. De legemlige Symptomer er Hævelse i Hypochondrierne, kolde Extremiteter, let Sved, Smerter i Underlivet, Mavemunden (cardia) og Ryggen, Tunghed i Hovedet, graagrøn eller gusten Ansigtsfarve, Afmagring og Kraftesløshed, daarlig For- døjelse og ildelugtende Opstød. Sygdommen er chro- nisk. Therapien er den samme som for Mania. Aare- ladning og Helleborus forkastes ligesom de af andre Læger anvendte stærke Lægemidler som Aloe og Ab- sinth; man skal bruge lindrende og styrkende Midler, mod voldsomme Brækninger tillige restringerende Plastre. I Modsætning til Pneumatikerne og Methodikerne synes Galenos ikke at have interesseret sig synder- ligt for Sindssyge; der findes ikke nogen samlet og systematisk Fremstilling deraf i hele hans vidtløftige Production,2) og de spredte Bemærkninger, han gjør derom hist og her, indeholder næsten intet nyt. ‘) Der tænkes vistnok paa den romerske Skik at lette den over- fyldte Mave ved Brækmidler umiddelbart efter Maaltidet. 2) Hans Skrift »Om Diagnose og Behandling af subiective sjælelige Affecter« er en psychologisk-ethisk Afhandling om Sindsbevægelser.