Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet.
23
ligheden at nære en urokkelig Tillid til den nedarvede Lære, som
gjorde Jordkloden til Midtpunktet i Universet eller, som det under-
tiden hed, til Verdeus Kjerue. Fixstjernerue, Planeterne, Maanen,
ja selv Solen vare kun underordnede Himmellegemer, hvis Tumle-
plads bestandig laae indenfor Atmosphærcns Grændser. En liggende
Forestilling gaaer iovrigt igjen i de fleste Oldtidsnationers ældste
Traditioner og aabendarer sig tildeels eildog i de Nalme, hvormed
de uttdertideu betegnede deres Lande. Hinduerue levede saaledes i
Midhiama og Nordboerne i Midgaard, Udtryk, der begge betyde
det midterste Laud, det vil sige det Land, som ligger midt i dm as
de dalevende Folkeslag kjeridte Verdett. Chineserne kalde ligeledes
ogsaa undertiden deres Laild „Rigernes Midtpmlkt".
Oldtidens Geographer og Astroilomer betragtede ligefrem demie
Lære som Grundvolden for den hele Verdensbygning og opstillede
flere forskjellige Systemer, der, om de e:id i enkelte Henseender af-
vege meer eller mindre fra hittanden indbyrdes,- dog alle stemmede
fuldkomment overeens i Opfattelsen af Jordkloden som Verdens
Midtpunkt. Det navnkundigste af alle disse Systemer og det, der
læugst af alle har hævdet sin Anseelse ubeskaareil, skyldes navnlig
deu lærde Alexaudriuer Ptolemæus, der anstillede siue Under-
sogelser i det audet Aarhuudrede efter Christi Fodsel og væsentligt
stottede sig til tidligere Iagttagelser af Hipparch, eu berømt Astro-
nom, der levede omtrent 300 Aar for Ptolemæus.
Ptolemæus betragtede Himleu som eu virkelig og haaudgribelig
Hvælving, og den forste Afdeling af den, som han betegnede med
Navnet Urimttm modils, bestod efter haus Formemug af en saa-
kaldet Krystalsphære eller Krystalhimmel, der udmærkede sig ved en
jævn og uafbrudt omdreieude Bevægelse. I Krystalsphæreus Be-
vægelse deeltog ikke blot Stjernerne, glimrende Puukter, der havde
deres Sæde paa dens indre Side, men ogsaa et vist Atttal andre
iildeufor liggende Sphærer, som uuder deres Bevægelse forte Pla-
neterue, Soleu og Maaueu ruudt med sig. Stjernehimlen drejede
sig omkriug Jorden i 24 Timer. Solens og Maaueus Baner
vare bevægelige Kredse, som disse gjeunemlob, den forste i 365 Dage,
deil aildett i 28 Dage. Plaueterues Bevægelser vare mere ind-
viklede, idet disse Himmellegemer ikke alene beskrev en kredsformig