Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

24 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. Bane paa den dem egne Himmel, men desuden tillige hver for sig under deuue deres Fremadskriden bevægede sig om et tænkt Midtpunkt, der selv for sit eget Vedkommende formentlig fulgte en Cirkellinie, den saakaldte De ferent. Den Bane, Planeterne paa deres Vei tilbagelagde, vilde saaledes, hvis deu skulde tæukes tegnet, vise sig som eu Række af mindre, indbyrdes med hinanden forlumdue Kredse, Epicykler, hvis Midtpuilkt bestandig laae i Defereuteu og idelig bevægede sig langs denue i Retniugen fra Dst til Vest, aldeles paa samme Maade som et Puukt paa et Voguhjul samtidig med, at Vognen kjorer heuad Veieu, bestandig beskriver en Cirkel under den fremadskridende Bevægelse. Antallet af de Kredse, i hvilke Planeterne under deres Omlob dreiede sig rundt, var efter den ptolemæiske Theori forstjelligt for hver enkelt; Jupiter beskrev til Ex. tolv Epicykler, Saturn uiogtyve og saa fremdeles. Midtpunktet i det hele ptolemæiske Verdenssystem var Jorden, der udvendig var omgivet af Ild — en Antagelse, der væsentlig strider mod eu af Nutideus vigtigste geologiske Laresatniuger, ifølge hvilken det ttctop er vor Klodes centrale Indre, der er ildflydende eller glodende. Over Jorden hvælvede sig nederst den første Krystalhimmel, der var Sædet for Mumien og forte deuue ruudt med sig uuder siu Omdreiuiug. Paa deu andeu og treoie Krystalhimmel sad Plaueterue Mercur og Venus, der beskrev en Række af Epicykler under deres Kredslob. Den fjerde Himmel var Solens, hvis Bane kaldtes Ekliptika. De tre overste Himmel- hvælvinger bare hver især Mars, Jupiter og Saturn og forte under deres Kredslob disse rnndt med sig. Hiinsides Planeterne var Fixstjeruernes Himmel, der med en uhyre Hurtighed og en ube- skrivelig Kraft dreiede sig om sin Axe fra L)st til Vest og ved sin uhyre Kraft satte hele det kunstige ptolemæiske Verdeusmaskineri i Gaug. I Rummet udenfor den herbeskremie Række af forskjellige Himle faildtes efter Ptolemaus's Forestillinger de Saliges Op- holdssted. Salige i mere eud eeu Betydniug, efterdi de i Ordets egentlige Forstand vare hævede over deuue saa kunstigt og iudviklet byggede Verden, der tiltrods for sine mange Krystalhimle dog allige- vel er saa overordentlig dunkel og uklar at finde Rede i!