Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
485
saadant smeltende Jisbjerg og i den Anledning med en Dxe vilde
hugge et Hul i Isen, blev saaledes dræbt, idet Bjerget pludselig
revnede fra Toppen til Foden, og de nedstyrtende Jisstykker knuste
baade ham og hans Baad, der begge sporlost forsvandt i Dybet.
Paa Prinds Napoleons Reise til Island og Norge i 1856 mo-
rede man sig ofte med at sprænge de svømmende Jisbjerge, som
Skibet modte, ved at beskyde dem med Kanoner.
Vindene i Polarhavene udmærke sig navnlig ved deres Om-
skistelighed, idet de sjelden med nogen længere Varighed vedblive
at blæse i een og samme Retning og jævnlig vexle med fuldkom-
ment Vindstille. Man har oftere lagt Mærke til, at Vinden taber
meget i Styrke og Voldsomhed ved at stryge hen over en Jismark
af betydelig Udstrækning, ja at den undertiden endog ligesom for-
andrer sin Retning ved at mode større Jismasser. De varme,
med Vanddampe svangrede Søndenvinde afkjoles naturligt ved Be-
røringen med Polarhavenes Jisflader og medfore sædvanlig ved
Fugtighedens Fortætning af Knlden meer eller mindre betydelige
Sneefald. Skyer og Taage ere overhovedet sjeldne i det hoie
Norden, da den lave Temperatur hurtig fortætter ethvert Spor af
Fugtighed og slaaer Vanddampene ned i Form af Snee, og Polar-
egnene udmærke sig derfor næsten altid ved en reen og klar Luft
og en skysri Himmel.
De Kvaler, som Sneestormene forvolde de Søfarende, naar
de paa Grund af deres Skibes ødelæggelse eller andre Omstæn-
digheder maae vandre tilfods over Isen eller befare den i Hunde-
slæder, ere uæsten ubeskrivelige. Luften er tæt opfyldt af fine og
spidse Sneekrystaller, der fyge den udmattede Vandrer lige i An-
sigtet, trænge ind i Næse og Mund og blænde hans Syn, medens
Huden, overalt hvor den er blottet, svulmer, bliver blaa og foleslos
og tilsidst angribes af en odelæggende Koldbrand. Kulden er til-
med saa frygtelig i disse til Polerne grcrudsende Jisregiouer, at
Thermometeret undertiden endog synker 50 Grader under Fryse-
punktet og kun i den korte Sommertid nogle enkelte Dage naaer en
halv Snees Grader op over dette Punkt. Det hvide Skjær af Sneen
og Isen, der under de hoie Bredegrader bedækker alt, baade Land
og Vand, angriber let Synssandsen, og de Søfarende, som færdes