Lærebog I Organisk Kemi

94 CHg.CO.O.Ga1^ — CH3 \ qq , qq q H.CO.O.Ca1^ ~ H / cu r 4°. Ophedes et Calciumsalt af disse Syrer med Calcium- hydroxyd, dannes en Paraffin, f. Eks.: CHj.CO.O.Ca1^ __ pyr । qq q„ H .O.Ca1/2 — r ^U3ba. Dog er denne Reaktion langtfra ikke saa almindelig som de 3 første, idet der ved de højere Led finder Sidevirkninger Sted, men af eddikesurt Calcium dannes saaledes Methan, af myresurt Calcium Brint. I de aromatiske Forbindelsers Række spiller den tilsvarende Reaktion derimod en stor Rolle (se f. Eks. Benzol). b) 1°. Ledes en galvanisk Strøm gennem koncentrerede Opløsninger af disse Syrers Kaliumsalte, saa dannes en Paraffin, Brint og surt kuls. Kalium1). Processen opfattes simplest saaledes: CH3.CO.O.H __ CH3.C0.0 , H_ CHsb CO2 i H| CHg.CO.O.H ~ CH3.C0.0 + H ~ CH3 / CO2 ‘ H J Dimethyl = Æthan 2° . Ved Ophedning af Syrernes Ammoniumsalte, især med Phosphorsyreanhydrid, dannes de tilsvarende Nitriler2).. F. Eks. CH3.CO.ONH4 = CHg.CN + 2H20 Af a (1,2, 3) fremgaar, at Eddikesyre maa indeholde en Garbo- nylgruppe, af b, at den indeholder en Methylgruppe, og da den nu som næsten alle iltholdige Syrer indeholder en Hydroxylgruppe, maa dens rationelle Formel være CH3.CO.OH. Da de nævnte Reaktioner har en meget stor Almindelighed, gælder den analoge Bygning for hele denne Syregruppe. De fede Syrer er alle brændbare. Men ellers iltes de vanskeligt, hvad der allerede vil skønnes af flere af deres Fremstillingsmaader (2, 3, 7). Ved stærke Iltningsmidler (f. Eks. lang Tids Opvarmning med Chromsyre) kan dog de højere Led iltes under Dannelse af Kulsyre, Vand og lavere Led af de fede Syrers Række. Som Slutningsprodukt faas da Eddikesyre, der viser en ualmindelig Modstandsevne overfor Iltningsmidler. I Modsætning til alle de øvrige Led iltes Myresyre under visse x) Kolbe. A. 69, 279 (1849). Se nærmere ved Kulbrinter. 2) Dumas, Malaguti og Leblanc. C. R. 25, 383. 442, 473, 656 (1847).