Lærebog I Organisk Kemi

104 Hydracrylsyre,CH2OH.CH2.CO.OH, (/?-Oxypro)ionsyre) frem- stilles ligeledes efter (2), nemlig af /?-Jodpropionsrre, Sølvilte og Vand1). Af det dannede hydracrylsure Sølv frigires Syren ved Svovlbrinte. Mælkesyre, CH3.ch0H.C0.0H, (a-Oxypropionsye) kendes i 3 optisk forskellige Modifikationer, a. Alm. Mælkesyre (r-Mælke- syre) fremstilles l.° paa den ved Smørsyre ø. 90) nævnte Maade, dog benyttes til Neutralisation i Stedet br Kridt Zink- carbonat, og man standser Processen efter 8 til 10 Dages For- løb, da der har dannet sig Krystalkager af mælkesurt Zink, som omkrystalliseres af kogende Vand og sønderdeles med Svovl- brinte. Af Filtratet fra Svovlzinket udrystes Melkesyren med Æther og faas ved Fordampning af det ætheriike Lag2). 2.° Ved Indvirkning af 50 Procents Natronlud paa ei stærk Opløs- ning af Invertsukker (se Sukkerarter) omdannes (fette under stor Varmeudvikling til Mælkesyre: C6H12O6 = 2C3H6OS. Man tilsætter nu den til Neutralisation af Natronet beregnede Mængde middel- stærk Svovlsyre (3 -p 4), udskiller det dannede Gaubersalt først ved Krystallisation, derpaa med Alkohol, og digererer den vin- aandige Mælkesyreopløsning med Zinkcarbonat3). b. Paramælkesyre (d-Mælkesyre) fremstilles af Kødekstrakt, som blandes med lunkent Vand og fældes med Vinaand, hvorved uorganiske Salte og Kreatin (se dette) udskilles. Filtratet afdampes og udtrækkes med Vinaand, Udtrækket afdampes paa ny, gøres stærkt surt med Svovlsyre, og nu udrystes Paramælkesyren med Æther og faas ved Fordampning af det ætheriske Lag, men maa renses yderligere 4). I en Opløsning af alm. mælkes. Ammoniak fortærer Skimmelsvampen Penicillium glaucum 1-Syren og lader d-Syren blive tilbage. c. Venstremælkesyre (1-Mælkesyre) dannes ved Gæring af en Rør- sukkeropløsning, hvortil er sat Calciumcarbonat og forskellige Næringssalte, med Bacillus acidi lævolactici5). Fysiske Egenskaber. Glykolsyren danner henflydende x) Beilstein. A. 122, 366 (1862). Erlenmeyer. A. 191, 261 (1878). 2) Pelouze og Gélis. A. ch. ph. [3] 10, 438 (1844). Bensch. A. 61, 174 (1874). Om Mælkesyregæring s. A. Mayer. Z. f. Spir. Ind. 14, 183, 191, 199 (1891). ’) Kiliani. Ber. 15, 699 (1882). Liebig. A. 62, 257 (1847); Engelhard!. Ib. 65, 359 (1847); Heintz. Pogg. 75, 391 (1848). 5) Schardinger. W. Ak. Ber. [II, b] 99, 569 (1890). S. ogsaa: Schmidt og Weis: Bakterier, Kbhvn. 1901, 186.